Hvad hjertet er fuldt af

Morgen-lykke

2011-03-05T21:00:00.000+01:00

Jeg ligger i sengen lørdag morgen. Jeg er alene hjemme med de to yngste, og hører at de skramler og pusler med at sætte morgenmad frem nedenunder. De har allerede været oppe i 1½ time, mens jeg har fået lov til at sove skønhedssøvn. Jeg kan se, at solen skinner udenfor mørklægningsgardinerne, og at det i dag måske er den første, længe ventede forårsdag.
Tallerkner skramler, glas klirrer, køleskabet smækker, og den 7-årige siger: "Jeg tror Mor bliver meget IMPONERET, når hun står op!" Jeg ligger lidt og smågriner og vender mig en gang mere under den bløde dyne. Den 5-årige kommer op ad trappen, giver kys og kram og hvisker i mit øre: "God morgen, Mor! Jeg elsker dig!"

Føj!

2011-01-11T22:33:00.000+01:00

Giv mig i dag min daglige Panodil.
Led mig ikke ind i omgangssygen.
Men fri mig fra at kaste op!

Det synes at være min bøn for idag ... to børn har klaret en gang opkast. Vi andre venter med uro i maven på, om det også bliver vores tur.

Føj!

7 år - og fest i 3 dage!

2010-12-19T23:29:00.000+01:00

Så fyldte min guldklump 7 år - og selvfølgelig skal sådan en begivenhed fejres! Han kom til os for 7 år siden som vores egen helt specielle og højt elskede julegave. Jeg husker endnu følelsen af at sidde med ham i armene juleaften og bare nyde, at have sådan en skøn og smuk baby, der sov roligt, blidt og uskyldigt!

Men de dage er ovre, og nu er det en klog og skøn skoledreng, der har plads midt i familien.
Fredag var der 21 børn, der indtog huset her. Heldigvis havde vi allieret os med en klassekammerat, der havde fødselsdag for en uge siden - så det betød, at vi var 3 voksne til at servicere og holde ro og orden.

Søde børn er de - men det giver altså noget larm med sådan en flok!

Lørdag var det så familiefødselsdag. Desværre var der en del frafald pga sygdom og dårligt vejr, men vi hyggede igennem os, der var der.

Men hvad stiller man egentlig op med en 7 årig knægt, som kun har ET ønske om dessert til sin fødselsdagfest, og det ønske er budding?? Tjo ... man laver budding! Og lader som om, at det er helt normal fødselsdagsdessert for en 7-årig!

I dag var så selve dagen ... med morgenvækning og nattøj lige ind til middag. Masser af ro og fred. Tid til at bygge lego, spise langsomt og strikke fingerstrik af hele det nøgle garn, han fik i kalendergave i morges.

Nu sover han, og jeg har hevet balloner ned og pakket flag væk. Men mindet om en dejlig weekend i Mathæus' tegn vil følge med os lige ind i juletravlheden!

Sct. Lucia

2010-12-14T15:22:00.000+01:00

Så oprandt dagen - sct. Lucia-dagen! Når man er 5 år kan det være meget spændende at skulle gå i lucia-optog. Endelig er man blevet en af de store i børnehaven! Og i ugerne op til den store begivenhed har vi øvet på sangen. To vers fyldt med uforståelige ord for en 5-årig. Så derfor blev "rundt om i hus og hjem" til "rundt i Jerusalem". Og linjerne med "Skænk os af lykkens væld - lige til livets kvæld" til nogle uforståelige lyde, der lød lidt som det skulle.
Og selvom man er en lille vild-krabat, så ser man da ganske yndig ud som stjernedreng!

Men hans egen identitet forblev intakt - han har forskellige strømper på, selvom de begge skulle være hvide :-)

Og når opgaven så er klaret, og man stiller op til "Bedsteforældre-fotografering", så kan man da godt lige tage en lille sejrsdans og lidt kung-fu-øvelser!

Ornitologspire

2010-11-22T22:52:00.000+01:00

Lørdag eftermiddag: mor og far og dejlig besøgende trænger til at ramme sofaen og lige få en øre-pause. De to ældste har besøg, og mindstemanden følger jo altid trop, så de er taget på fodboldbanen. Mellembarnet gider ikke den slags. Gode råd er dyre. Heldigvis siger den dejlige besøgende: "Giv ham et kamera og send ham ud og fotografer fugle". Nøj, hvor hun forstår ham!

Dagen inden var fodringssæsonen begyndt, og træet bugnede med mejsekugler. Og inden længe var han i tøjet, havde fået påsat faderens fotostativ på moderens ydmyge pocket-kamera, og så sad han i skjul på terrassen og fotograferede fugle.
Nogle af billederne ses herunder:

Og ja - det er svært at tage gode fuglebilleder i novembergråvejr med et lille kamera med digitalzoom. Men han fik da både musvit, blåmejse og spætmejse.

I store stakke ...

2010-11-22T22:11:00.001+01:00

Tænk at have en far, der bager vafler i Rasmus-Klump-mor-stil! Og her ser vi endda kun et udpluk.
Og når mor så lige har lavet lækker Ingridmarie-æblemos med nelliker og kanelsmag til at komme ovenpå, så kan sådan en flok drenge godt nok spise!

Velbekomme!

PS: Og så håber jeg, at skriveblokaden er afblæst!

Dagen

2010-09-14T22:59:00.002+02:00

Det er sengetid for de to yngste i husstanden. Vi går i gang med de sædvanlige aftenritualer, for lidt senere at være færdige med godnathistorien. Mens den 4-årige får sunget, bedt aftenbøn, bliver puttet og kysset, gør den 6-årige sig klar, til det bliver hans tur. Jeg sidder som sædvanlig på den lille stol ved siden af hans seng, og begynder som sædvanlig på den sædvanlige aftensang.

Tak Jesus for en dejlig dag
Fordi du var os nær
Mens natten ruller ud sit tag
Vær fortsat med os her.

”Moar! Moar!” plager han, selvom han ved, at jeg absolut ikke kan lide, at blive afbrudt i sangen.

Værn bror og søster, far og mor
Men sæt dig her hos mig.

prøver jeg ihærdigt at fortsætte, mens han bliver ved: ”Moaaarr! Mooooor! Stop lige!”

Det ber jeg om, fordi jeg tror,
At du er glad for mig.

Til sidst giver jeg op. ”Mor, hvad er 65 plus 65?” ”Det er 130” ”130 plus 600 hvad er det?” ”730” ”Så er 2 gange 365 lig med 730” ”Og hvorfor er det så vigtigt lige her midt i aftensangen?” ”Fordi så er to år 730 dage”. Længere tænkepause … ”Hvor mange dage har jeg levet?” Og her kommer moren til kort, for hun er ikke så stiv i hovedregning, at hun sådan lige kan regne ud, hvad 6 3/4 gange 365 er, når dagen endelig er nået der til, at man kan putte børn. ”Det er over 2.000 dage.” ”Så har du sunget den sang mere end 2.000 gange?” ”Ja, det har jeg” og så lægger han sig tilfreds ned på puden igen og smiler sit underfundige smil uden at lægge de gange til, jeg også har sunget den for hans brødre.

Lad også morgendagen bli’
Den bedste vi har set.
Så kære Jesus hviler vi
Helt trygt, nu har vi bedt!

Flere tusinde gange har vi takket Gud for en dejlig dag, har vi bedt om hans beskyttelse, og bedt om, at dagen i morgen må blive den bedste indtil nu. Er det ikke lidt overdrevet? Kan vi blive ved? Kan man nøjes med at gøre det en gang om måneden? En gang i kvartalet? En gang om året?

For Gud bliver det aldrig trivielt at lytte til vores bøn og sang. Og han synes ikke, at det er at regne i for små enheder, når man regner i dage. En time er for kort, et år er for langt. Dagene er de små bidder, Gud har delt livet op i, så vi kan sluge og fordøje det bid for bid.

Jeg kysser min søn og putter dynen rundt om hans dejlig varme ben, mens jeg beder min egen stille bøn om, at han må opleve hver dag som god, at han må forstå, at vi ikke skal bekymre os om dagen i morgen, og at den har nok i sin plage (Matt 6,34), og at hvis han kan blive med at lade den ene gode dag følge den anden, så bliver det til et godt liv. Og ikke mindst, at han kan glæde sig og juble over hver eneste dag, fordi hver eneste dag er givet os og skabt af Gud (Sl 118,34).

Første skoledag, 2010

2010-08-09T23:00:00.000+02:00

Så skete det igen ... første skoledag og nye klassetrin.
De to ældste går nu i fjerde klasse (hvem skulle tro, at det gik så hurtigt at komme dertil???!!!), og den mellemste skulle begynde i 1. klasse.
Yngstemanden ser bare ud, som om det er ham, der har føste skoledag - men det er nok fordi han ved, at om lidt vanker der en tur i skolegården med de store - og DET kan han lide.

Dagen forløb i fin stil - alle kom glade og tilfredse hjem med taskerne fulde af nye bøger - som jeg har pakket ind! Den nyslåede 1. klasser kommenterede dagen således: "Det var nu godt at komme tilbage igen!"

På forældresiden er vi jo bare glade for at have en lille, tryg, overskuelig og dejlig skole lige på den anden side af vejen!

Mors øjesten

2010-06-18T22:35:00.000+02:00

Vores børn har kælenavne - den yngstes er "mors øjesten". I lørdags kom han krybende ind under min dyne kl. 4. Han kunne ikke nøjes med at ligge imellem mor og far - han skulle ligge og mose sig op ad mig, så jeg til sidst lå på yderkanten af sengen.
Da det blev lidt mere morgen, spurgte jeg ham, hvorfor han kom og skulle sove under min dyne: "Fordi jeg sover så DEEEJLIGT dér!"

Her til aften sad han og trykkede intenst og længe på lege-mobil-telefonen. Faren spurgte, hvad han lavede. "Jeg skriver en sms til mor".
"Hvad skriver du?"
"Hej Honey! Jeg elsker dig i heleste verden! God nat og sov godt. Slut-prut-finale."

Er det så mærkeligt, at han er min øjesten?!

Brok-blog

2010-06-18T22:33:00.000+02:00

Stilhed før storm ... eller tale er sølv men tavshed er guld??
Faktum er, at der har været stille her på bloggen et stykke tid. Jeg fandt endda ud af, at jeg har en læser - der var nemlig en der spurgte, om det ikke var tid til et blogindlæg - tak, svoger! :-)
Der er to primære grunde til stilheden/afmatningen: 1) Travlhed 2) Jeg har for længst besluttet at dette ikke skal være en brok-blog - dem er der nok af.
De sidste mange års travlhed og mangel på pauser har været medvirkende til en sur, træt og stresset kvinde her i huset.
Jeg har erkendt problemet, og er igang med at gøre noget ved det - og får god hjælp og støtte til det.
Det har så betydet nogle ændrede prioriteringer og dermed nogle fravalg, som ikke har været lette at træffe, men som har været tvingende nødvendige.
Og så har der været en hel masse udefra kommende ting, som bare er væltet ned over mig og familien, som også har tæret på kræfterne, og har gjort det svært at få rejst sig igen.
Men vi er på rette vej (uforbederlige optimister) og håber at tingene langsomt, men sikkert, går opad igen.
Hermed slut på brok-bloggen!

Lots of ash - no cash ...

2010-04-21T19:04:00.002+02:00

Det må bare ikke være sjovt at være islænding i disse dage ... jeg tror de fleste har et lidt anstrengt forhold til den lille vulkanø mod Nordvest.

Personligt gik det op for mig torsdag formiddag i sidste uge, at det nok også kom til at påvirke mit liv. Jeg havde tilbragt ugen på et givende kursus om "human sexuality" og "parent education". Vi boede på et ganske pænt kurhotel med masser af lettere overvægtige tyske, russiske og slovenske/kroatiske pensionister, der troppede op i restauranten iført uklædelige jogging-/træningsdragter og kondisko. Hvorfor??
Resten af tiden daffede de rundt i badekåbe og badesandaler mellem værelserne, poolområdet og spa-behandlinger.
Vi andre sad numsen flad til god, givende og ikke mindst kompetent undervisning og udnyttede vores netværk til udveksling af idéer, ressourcer og viden. Nå ja, og så var vi fire stykker, der inden ugen var omme havde et stambord i caféen ved siden af mødelokalet ;-).

Hjemtur
Torsdag læser jeg tilfældigt på jp.dk, at en vulkan sender askeskyer op og giver uregelmæssig luftfart. En time senere går det op for mig, at jeg jo skal flyve hjem næste morgen, og at det dermed kommer til at påvirke MIG!
Adskillige danske, norske og engelske nyheds- og vejrsider blev fulgt flittigere end der blev deltaget i undervisningen den eftermiddag.
Og kl. 18 var planen klar: Vi var fem, der skulle til henholdsvis København, Oslo og Stockholm. Ingen lejebiler kunne fås i Slovenien. Kroatiske lejebiler kunne vi ikke få lov at køre internationalt, så planen blev en taxi til Graz, og derfra lejebil one-way til Oslo med et par stop til at sparke os andre af. Prisen var horribel, men med fem til at dele den, og sammenholdt med, at vi får flybilletten refunderet og sparede et par overnatninger kunne det ikke gøres bedre.
Vi kom afsted kl. 20 fra hotellet. Og så gik det ellers derudad. Det gik som smurt - trafikken var samarbejdsvillig, køerne få (foruden den omfart, der kostede os en time ved Hamburg ). Chaufføerne var dygtige. Første mand kørte til klokken 3 om morgenen - den anden til kl. 9. Vi to kvinder fik til opgave at holde snakken gående, så chaufførerne ikke døsede hen, hvilket vi selv syntes vi klarede ganske udmærket.
Klokken 13.08 fredag eftermiddag blev jeg sat af i Kastrup (nøj, hvor var der stille!!), og resten af selskabet fortsatte mod Göteborg (hvor de to svenskere blev sat af for at tage toget resten af vejen), og lejebilen blev afleveret på Gardamoen 45 minutter før de 24-timers lejetid var gået.

Endelig i Kastrup

Pyyyyhhhh ....

Men jeg har ikke et sekund fortrudt den hurtige beslutning om at skynde os hjem i bil! Nogle af de andre kursusdeltagere har brugt op til 77 timer i adskillige tog, færger, taxaer etc. for at komme hjem til deres destinationer i Finland, Norge, England og Skotland.
Som souvenir har jeg forøvrigt stadig et blåt mærke på hver balle efter at have siddet 1551,1 km oven på seleholderne i midten på bagsædet af en Mercedes A.

Lidt om vandmolekyler

2010-03-20T21:57:00.000+01:00

Jeg fulgtes med den 6-årige hjem fra skole i går, da han sådan lidt gammelklogt fortæller om vejret: "Se, mor, det støvregner. Det er fordi vandmolekylerne er helt små. Så er det nemlig kun stenene der bliver våde."
"Jo, jo" siger man så og tænker på, at det nu er et ganske avanceret pensum de holder sig i "natur og teknik" i 0. klasse! Og en smule ambitiøs ud i det naturfaglige bliver man da også på knægtens vegne.

2009 / 2010

2010-01-01T11:03:00.000+01:00

Glade jul, dejlige jul

2009-12-29T21:47:00.002+01:00

Der er ingen tvivl om, at december måned er hektisk i denne familie! Så når man når den 24. december er der ved at være lavvande i energibeholdningen, selvom det jo skulle være højdepunktet. Heldigvis har vi som regel gode juleegæster, der gerne hjælper med foreberedelser og deslige. Farmor havde stegen under fuld kontrol, og Opa producerede appelsinjuice.

Onkel fik valget mellem at hjælpe med maden, eller tage knægtene med i skoven i min. 1 time. Han valgte det sidste.

Så da klokken var 14 kunne vi i ro og mag gå over vejen for at byde julen velkommen i kirken. Og det var en veltiltrængt pause i den ellers hektiske forberedelse. Og en vigtig pause. For det gør da usigelig godt at sidde i skønne omgivelser og nyde ordet og musikken og få lov at synge de smukke salmer, som kun synges en gang om året.

Men børnene VENTEDE ...

Da klokken var 17 blev der kaldt til bords, og nogle af os kunne godt spise - andre havde ondt i maven af spænding over alle gaverne, der var gemt rundt omkring på matriklen.

Billederne her viser rimelig megen ro og hygge i forbindelse med gaveoppakningen - det er ren illusion!

Jeg oplevede det som et grådigt opflåningskaos. Og inden klokken var 20 var alt åbnet, og de to mindste på vej i seng med røde varme kinder og lys i øjnene. Det der med at sidde og vente på, at en ad gangen åbner sine gaver slår ikke rigtig an her i familien.

Endelig blev der tid og ro til, at de to ældste kunne udforske familiens nye Wii, som onkel og tante i Norge havde doneret. Og da de så også endelig blev smidt i seng, blev det de voksnes tur.

Anden juledag tilbragte vi på den Østjyske motorvej! 2½ time tog det at køre sølle 7 km. Så da vi endelig nåede frem til Bedsteforældrene, var frokosten for længst fortæret. Til gengæld gjorde det godt med en sneboldkamp i haven og levende lys på juletræet til at lade julefreden synke helt ned i storetæerne!

Glædelig jul - og godt der er et helt år til næste gang ;-)

Den dag Mathæus fyldte 6 år ...

2009-12-20T22:37:00.000+01:00

Det er ikke altid lige let at have fødselsdag "5 dage før jul", når forældrene i forvejen er ganske fortravlede og en pæn del stressede midt i al december-hurlumhejet! Men en fødselsdag fik han da, og jeg tror såmen også, at han endte op med at være ganske fornøjet. Men opdateringer på bloggen er det ikke blevet til før her, næsten 1½ måned senere. Men NU ...

Vi begyndte allerede dagen før med en fodboldfest bestilt af fødselaren for klassen. Alle kom glade og fornøjede og drengen fik sine gaver.

Han ville have pizza til frokost, så det var heldigvis en overkommelig opgave at sørge for.

Storebrødrene havde arrangeret en skattejagt, som heldigvis foregik udendørs i den dejlige sne. Hvem er så heldig at have sne at sende ungerne ud i, når der er fødselsdag??

Dagen efter begyndte tidligt ... nærmere betegnet kl. 5.40. Den tålmodige fader stod op og tog tørnen, og han klarede at vente 1½ timer (!) inden han åbnede sine gaver, selv om de lå og fristede på sofabordet. Traditionen tro skulle han jo også først "vækkes" af sine brødre med sang og flag.

Under en dejlig jule-koncert i kirken på den anden side af gaden dukkede Bedstemor og Bedstefar op, og senere på dagen ankom så en hel hær af andre familiemedlemmer.

Kan ikke engang huske, hvor mange vi blev ... ca. 20.

Højt humør, spændende tur i skoven, endnu flere gode gaver, godt selskab og enkel aftensmad. Men ak ... undertegnede formåede at skære et SERIØST dybt sår i venstre tommelfinger fordu hun liiiiiige skulle klemme en konservesdåse sammen fordi man så kunne spare ca 2 kubikcentimeter i den i forvejen overfyldte skraldespand. Dumt, dumt, dumt!!! Bedstefar blev beordret til chauffør, mand og svigerinde fik en hurtig indføring i de sidste foreberedelser af aftensmaden, og så afsted til skadestuen. 1 stivkrampevacciantion, 4 stik med bedøvelse, 6 sting, 1½ time og en stor forbinding senere var jeg hjemme tids nok til at nå desserten. Opvasken tog de andre sig heldigvis af - der må være visse foredele ved at være så klodset!

Stilhed før storm ...

2009-12-13T09:31:00.001+01:00

Så er det endelig lykkedes os at få en rimelig stille og rolig weekend. De to ældste er på spejdertur her i weekenden, hvilket betyder, at vi har halveret børneflokken - det er jo helt fantastisk kun at være en gennemsnitsfamilie i to dage! Jeg vandt lodtrækningen om, hvem der skulle bruge 3 timer en fredag aften på at være chauffør - tilgengæld sætter gemalen af sted for at hente lige om lidt.

Den 5-årige har produceret "snefnug" hele dagen i går. Han blev introduceret til begrebet i børneklubben i kirken i går, og så fortsatte han herhjemme. Så i dag skal vi have pyntet vinduerne i hans værelse, håber jeg.
Ellers byder dagen i dag på en løbetur i næsten-solskin, frost og en smuk vinterskov. Og så har jeg som mål at få begyndt oprydningen af børneværelserne ... og JA de trænger!
Forude venter en hektisk uge med luciaoptog, tandlægebeøsg, forældresamtaler, legegruppe, børnefødselsdag, familiefødselsdag, morgenmad i skolen - nå ja, så skal jeg også nå at arbejde ... godt det snart er juleferie!!!

Brændt barn og expres jul

2009-12-07T22:52:00.001+01:00

Det er jo dejligt at have børn til at minde en om julens magi ...
Vi har en 9-årig, der kommer til at have søvnunderskud i uhørt høj grad, når vi når den 25. december. Han kan bare ikke falde i søvn om aftenen, og han står tidligt op om morgenen sammen med sine yngre brødre. For det der med jul og december, det bare SÅ hyggeligt og SÅ dejligt og SÅ spændende!

Den 4-årige har usædvanlig svært med at holde fingrene fra julekalenderen (indtil nu kun sin egen!). I går (6. december) var der kun 5 uåbnede låger tilbage, og her til aften mente han, at NU måtte han få sine julegaver. "Nej, lille skat - det er først til juleaften".
"Jamen jeg har åbnet 24 låger nu!"

Til godnatsang valgte den 4-årige "den der med halleluja", og så tog faren da lige et par vers af Et barn er født. Efter andet vers spørger den 5-årige undrende: "Hvorfor fødte hun himlens kongesøn i ilden?"
Faren var ét stort spørgsmålstegn.
"Jamen vi synger: 'En fattig jomfru sad ilden' (sad i løn)!"

PS: Til spørgsmålet om, hvorfor drengen danser om juletræet i shorts, og om vi er flyttet til den sydlige halvkugle, så er svaret: Den 4-årige har en særdeles veludviklet vilje, og den kommer stærkt til udtryk i valg af påklædning i øjeblikket. Kampen om shortsene endte således: "Mor, det er bare indebukser". Så hver morgen ifører han sig shorts og t-shirt, og når vi skal afsted til børnehaven trækker han i "rigtigt" tøj.

Og så blev han 4 år!

2009-12-04T21:38:00.001+01:00

Den 24. oktober kunne vi så fejre, at yngstemanden blev 4 år! 4 år, der både er gået meget hurtigt, men samtidig føles som om, det er læææææænge siden, han var baby. Og baby var han jo heller ikke særlig længe, og nu er han en stor, frisk (og lidt fræk) børnehaverod, der nok har en mening om, hvordan tingene i hans liv skal organiseres!

Han stod som sædvanlig tidligt op - i dag dog en time tidligere i anledningen af fødselsdagen, så kl. 5 stod der en lille klatøjet dreng og mente, at NU måtte det da være morgen. Han klarede faktisk at vente helt til kl. 7 med at åbne gaverne, som ellers lå og fristede på sofabordet. Men når det nu er fødselsdag, så skal man jo vækkes af familien med sang og flag, så han kravlede pligtskyldigt i seng igen og lod som om han sov, da det behagede resten af familien at stå op :-)

Og så gik dagen som den skulle - masser af fætre og kusiner til at fejre fødselaren. Skattejagt og selvbestemt menu: ris og boller i karry med vafler til dessert - det var heldigvis en menu ,der var nem at overkomme!

En festlig dag, som drengen og forældrene var tilfredse med!

Efterårsferien - på efterskud

2009-12-04T21:17:00.001+01:00

Tingene her på bloggen er præget af, at jeg ikke altid har lige meget tid til at gøre de ting, som jeg gør fordi det er sjovt, og ikke fordi jeg skal. Så derfor kommer her nogle billeder og et par kommentarer fra efterårsferien 2009 (uge 42).

De første par dage blev tilbragt hjemme med afslapning og en tur til Toys R Us. Der blev det længe eftertragtede bordfodbold/pool/bordtennisbord indkøbt - så nu har vi sådan et monstrum stående i stuen!
Tirsdag gik turen så mod Blokus og det dejlige Vesterhav. Første stop var hos Farmor og Opa. Der blev der udlovet lommepenge for at samle æbler op, så der var rigtig gang i Opas tegnebog.

Vi havde lejet et lille bitte sommerhus til formålet, og når man kun skal være der i fire dag, så har man ikke brug for mere.
Der er altid dejligt ved Vesterhavet, og når der bare er nogle klitter at klatre i, er fire drenge nemt aktiveret et par timer.

Den ældste bekendtgjorde da også: "Mor, nu ved jeg, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor. Jeg skal være klitklatrer!"

Onsdag besøgte vi onkel, tante, fætter og kusiner i Ålehullet og fik set deres lille paradis. De ældste hjalp med at kløve brænde, vi andre nød bare udsigten og samværet og en tur til stranden.

Torsdag besøgte vi Skagen og Grenen -

og det var en stor og dejlig oplevelse for os alle. Vejret var helt fantastisk enestående, og historierne i den by er jo også spændende - specielt, når man kan downloade dem på turistbureauets hjemmeside og høre dem i bilen på vej dertil. Et besøg på Egnsmuseet kan også varmt anbefales.

Fredag var der storm eller kuling - vi måtte i hvertfald have et godt tag i mindstemanden for at han ikke skulle blæse væk.

Bule i bilen kom der også, da vi ikke kunne holde dørene, og de blæste op med stor kraft.

Sejladsen hjemad var yderst ubehagelig. Specielt, da kaptajnen standsede færgen ude midt på Kattegat og sagde, at nu skulle vi holde godt fast i børn og løse genstanden, mens han drejede færgen op mod vinden, så vi kunne sætte kursen ind mod Odden. Pyh! Men vi kom dog i land.

Og så gik hverdagen i gang igen!

Valgfrihed

2009-11-17T20:47:00.000+01:00

Jeg ved ikke, hvad der er værst:

At stemme på Kristendemokraterne - fordi ens svoger stiller op for dem.
At stemme på det Radikale Venstre - fordi ens anden svoger stiller op for dem.
At stemme på den søde, smilende, unge dame fra Venstre - fordi hun ser smart ud og sikkert også har små børn som jeg.
At stemme på lokalisten uden at vide, hvad de står for - fordi de ikke har store partiorganisationer i ryggen, og derfor er lidt "underdog".
At stemme blankt - fordi man bare ikke kan bestemme sig.
At undlade at stemme - fordi der bare ikke har været tid til at sætte sig ind i al deres snak og tomme løfter.
At glemme at stemme - fordi man har dødtravlt på arbejde og to syge børn.

Godt der kun er kommunalvalg hvert fjerde år!

For 20 år siden ...

2009-10-17T22:21:00.002+02:00

For ganske nøjagtig 20 år siden løb jeg Eremitageløbet ... jeg har lige gjort det igen! Tiden var ikke noget at skive hjem om, når man ser på den bagefter, men under løbet tænkte jeg flere gange, at jeg var tilfreds med min indsats, mit tempo og mine resterende kræfter, og det er vel i virkeligheden det, der tæller. Martonløbere spørger man jo heller ikke om tiden - men om de gennemførte. Ved ikke, om et løb på 13,27 km kan gå i den kategori, at det tæller, at man gennemførte, men det gjorde det for mig. Jeg besluttede mig engang i foråret for, at jeg ville træne op til at løbe e-løbet. Og det gik fint. Jeg løb 10 km flere gange i løbet af sommeren og havde træningsruter på den sædvanlige 5 km og nogle gange på 7,5. Men da jeg så kom hjem fra sommerferie opdagede jeg til min ærgrelse, at alle løbsnumre var udsolgt. Ved gentagne søgninger på dba og et løbe-site fandet jeg ud af, at jeg ikke skulle gøre mig forhåbninger om at komme med, da de var fulde af "købes" annoncer og ingen "sælges". Så lidt af træningsmotivationen forsvandt, må jeg erkende. Jeg lå igen på de 5 km som standard.
Fredag inden løbet gav jeg det en sidste chance, og skrev i min facebook profil, at jeg manglede et startnummer ... og vupti ... 2 timer senere havde jeg et!
Og så var det da bare at håbe, at formen holder sådan nogenlunde.

Dem der har prøvet at løbe eløbet ved at de første 5 km er en lang skubben og masen ... og den første km (altså den inden man når startstregen) forgik også i gang. Ved start var vi ved at være oppe i lunten, og lidt efter i løb. Ved 3 km hørte jeg fra et par nordmænd ved siden af mig: "Ja nå er det bare en mil igjen, da!" Og det kunne man kun give dem ret i! Ved 5 km tænkte jeg, at den førte "femmer" var nemt klaret. Ved "nedløbet" fra Eremitagen mod Rådvad tænkte jeg "yes - det her er fedt!" Ved 7 km stod de dejligste fire drenge og deres far og heppede og gav hi-five!

Ved "opløbet" mod Eremitagen tænkte jeg "Fantastisk at stormen er i ryggen nu!" Ved 10 km tænkte jeg "Gid jeg havde taget flere 10-km træningsture". Ved 11 km tænkte jeg: "Føj for en byge ... og så i den stride blæs!" Ved 12 km tænkte jeg: "pyyyyyhhh - nu er jeg snart i mål. Men hvorfor skal vi løbe så meget op ad bakke?" Ved 13,27 km tænkte jeg: "YES! I did it! og jeg håber paramedicinerne får liv i den mand, der ligger der foran mig med hjertestop!" Det gjorde de heldigvis og vi andre kom også helskindede igennem.

På hjemvejen var jeg glad for, at jeg havde cykelhjelm på, for den tiltagende blæst fik det til at regne ned med kastanjer, bog, og kviste. Men hvor var det en fantastisk skov og natur jeg havde haft en sjov oplevelse i.

Vel hjemme igen begyndte familien sågar at tale om en tur i svømmehallen. Der sagde jeg stop ... jeg ville ikke ud i noget, der mindede om triathlon. Det måtte være nok at have cyklet 11 og løbet 13 på én dag!

PS: Jeg er jo gift med en gadget, så han havde selvfølgelig udstyret mig med gps-sender, så han kunne sidde derhjemme og følge mig på ruten. Beviset ses her (omend det er gemalens billede der er på)

Jægere og samlere ...

2009-09-30T21:37:00.000+02:00

Hvis menneskeheden kan deles op i ovenfornævnte to grupper er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvor min 5-årige skal placeres. Hele sommeren har han vandret rundt ude i haven og spist bær. Enten fra hånden og i munden, eller ned i en skål først, og så nyyyyyde dem i fred og ro senere. Og da vores have kun frembringer det, den selv kan uden menneskelig intervention, så har han haft rigeligt af hindbær, ribs, stikkelsbær, vilde jordbær, blommer, solbær og nu brombær og hyldebær. Lillebror følger også pænt med, men der også en snert jæger i ham, må man sande, når han kommer farende med den ny-snittede lanse, som storebror har fremstillet i SFO'en!
Fredag morgen fandt jeg dog den 3-årige siddende ude på trappen med en skål fuld af hyldebær. Og mindsandten om han ikke fik spist to hele klaser. Jeg synes de er sure, men det utroligt, hvad man kan få ned, når bare man selv har plukket dem, og selv har valgt det.

Hans C-vitamin depoter må være fyldt godt op.

I dag gik vi så på kastanjetur. De to mindste og en kammerat. Udstyret med hver sin pose blev der gået til den. Og kastanjer og andre "kerner" er der nok af i år!

Og smukke er de da, når de er "nyfaldne" og helt skinnende og glatte.

Da vi var kommet hjem med fyldte poser, skulle høsten gøres op, så alt blev hældt ud på spisebordet, og så blev der talt.

Den 5-årige havde samlet 62 kastanjer, og 22 "æg", som han kalder skallerne. "Ja, det bliver jo så altså 11 æg i alt, for de er jo gået i stykker!" rettede han det til. Jeg kan da godt forstå, at matematiklæreren er lidt opgivende overfor, hvad hun skal bruge dette år på!

Klassefest

2009-09-23T21:47:00.000+02:00

Nå ja - så var der jo også en børnefødselsdag, der skulle holdes for klassekammeraterne. Endnu engang må jeg konstatere, at de har nogle ualmindeligt søde venner. Tænk sådan en flok på 15 unger, der er sammen i 3 timer uden det mindste optræk til konflikter, diskussioner eller drillerier. De spiste med god appetit, legede lidt i haven, og var derefter på tur i skoven. Godt farmand altid er god for en hurtig tur!

Vi nåede da lige hjem og fik givet dem de sidste kalorier inden de blev afhentet. En af pigerne var lidt skuffet over, at de slet ikke nåede ind og lege, og jeg er bare glad for, at alle værelserne stadig er ny-opryddede.

20. september 2009

2009-09-23T12:13:00.005+02:00

Og så tager vi lige en dag mere!

Og endnu flere gaver ...

Til både små og store ...

Og så var det ellers ud af huset alle mand, for det var årets store loppemarkedsdag på skolen. Så der blev både solgt fra de forskellige boder, og der blev købt ind af både små og store. Og for en gangs skyld fik vi også andet end skrammel med hjem. Der var adskillige gode legesager, spil og sågar svømmefødder med hjem. Men et af de store hit var sæbekassebilen, som faren alligevel ikke kunne få sig selv til at smide ud. Den er blevet flittigt brugt siden da - dog uden sikkerhedssele og styrthjelm (og mine brødre ved, hvad jeg hentyder til!!!)

Aftensmaden blev indtaget på Jensens bøfhus - det er der ikke det store at skrive hjem om - men vi fik da vores mad - til sidst ...

og alle kunne drage mætte og trætte hjemad efter endnu en begivenhedsrig 9-års fødselsdag!

19. september 2009

2009-09-23T11:53:00.009+02:00

Så er fødselsdagssæsonen skudt igang! Lørdag morgen var der den obligatoriske morgen"vækning" med flag og skønsang, og dernæst gaveåbning ved sofabordet.

Det var lidt svært at begejstres totalt over de følgende gaver, efter mobiltelefonen var blevet åbnet. Den var højt ønsket og læææææænge ønsket. Som jeg så diskret blev belært ved morgenbordet: "Mor, NU har alle i klassen mobiltelefon!"

Eftermiddagen bød på 22 mennesker i huset, endnu flere gaver, boller, smoothies, skovtur og aftensmad og pandekager. Og selvom det kun var Theodor der rent fatsik havde fødselsdag på præcis den dag, blev Nathaniel også fejret!

Alle gik godt brugte i seng, og prøvede at samle kræfter til den følgende dags delvise gentagelse ...

Årets gang

2009-09-14T22:25:00.002+02:00

Lørdag aften bærer jeg en træt lille 3-årig ud i bilen, fordi det nu er tid til at komme hjem og sove oven på en begivenhedsrig, lang dag. Pludselig lyser han op i et smil og peger mod himlen og siger: "Mor, se en stjerne! Det er længe siden jeg har set en stjerne."
Ak ja, nu er vi ved at være der, hvor han igen kommer til at opleve mørket - det er et halvt år siden, han sidst har bemærket det.

Hyggelige billeder fra Kraków

2009-09-14T22:02:00.007+02:00

Kraków har en hyggelig, gammel bykerne, der ikke blev bombet under krigen. Og byen har en rig og spændende historie som gammel kongeby og hovedstad. Vi fik en aftentur rundt i byen med en yderst veloplagt og veloplyst guide, som vi efter 3 timer måtte sige til , at nu MÅTTE vi altså slutte! Jeg eksperimenterede ikke med natbilleder med mit lille lommekamera - så her er et par skud fra turen rundt i byen inden det blev mørk, krydret med at par andre billeder, der siger lidt om, at vi faktisk nåede andet end laaaaaange møder!

Godt for sjælen?

2009-09-10T12:05:00.003+02:00

Min kursus-venner tog i går eftermiddags til Auschwitz og Birkenau - men det var ikke lige, hvad min sjæl havde brug for! Så jeg blev hjemme og arbejdede. Det var heller ikke, hvad min sjæl havde brug for, men det var et nødvendigt onde, ellers havde min sjæl og min kollega brug for krisehjælp mandag morgen!
Efter at have siddet længe og arbejdet, tænkte jeg, at min sjæl ville have godt af en løbetur. Så på med sko, tøj og iPod.
Jeg befinder mig lige nu i Kraków for dem, der ikke ved det, og jeg kender ikke terrænet. Så det blev et kvarter den ene vej, og et kvarter den anden vej.
Jeg er ikke sikker på, at den tur gjorde noget godt for mine lunger - men den var god for kredsløb, muskler og generelt velbefindende.
Og ud fra blikkene jeg fik fra de myldretidsplagede fodgængere, så er det bare ikke dagligdag at se nogen løbe rundt i gaderne.

Belønningen ...

2009-09-08T12:58:00.004+02:00

Et karbad med bobler, en sudoku og i seng inden 22 ... det gør sandelig godt efter en dag med undervisning med 120 km/t af en kompetent underviser.

Giv mig lige en pause ...

2009-09-03T20:44:00.013+02:00

Jeg er bare så glad for, at jeg ikke drikker - for så havde jeg slået mig på flasken. Jeg er bare så glad for, at jeg ikke ryger, for så havde der stået en tyk, grå os ud af alle sprækker i huset. MEN desværre har jeg ingen holdning til mørk chokolade ... sååååå ... øhhhh ... gad vide om jeg stadig kan være i kjolen, når jeg nu skal til bryllup på lørdag?

Men ja - det er nogle meget pressede uger vi har været igennem - det er ligesom bare gået ud i et uden mange pauser til lige at trække vejret i, og det er bare ikke godt. Hvordan kan det være, at jeg på en uge måtte bruge fire aftner på skolen? Forældremøde, bestyrelsesmøde, klasse-social-komsammen og loppemarkedskomité - og vupti der røg den uge!
Næste uge er jeg bortrejst på kursus, så det glæder jeg mig vældig meget til, men samtidig efterlader jeg jo manden alene hjemme med fire børn - og det ved jeg jo godt, hvordan det føles! Men så er det dejligt, at vi er så velsignede med bedsteforældre, der stiller op, når det brænder på.

Men midt i al denne jammer, så skete der noget meget godt i går. Jeg har nu i to måneder ledt efter sko til den føromtalte bryllupsfest. TO MÅNEDER! Jeg har været i samtlige skobutikker i Lyngby, Lyngby Storcenter, Field's og Holte. Jeg har sågar haft en veninde til at tjekke i Roskilde for mig også. Men tænk sig, at man ikke kunne finde et par højhælede (ikke alt for høje!), pæne, ikke-blanke guldsko! Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte til Vejle for at få dem. Men i min desperation i går gik jeg ind i den lokale skobutik her i Nærum - og hvad finder jeg så? De sko, som passer helt perfekt! Og at de så er sat 500 kr. ned gør jo heller ingen ting.
Føler man sig bare lidt dum over, at man har fartet land og rige rundt til ingen verdens nytte? Ja! Men så kan man jo lære det: Det betaler sig at handle lokalt!

Anne-May - nu også med guldsko!

17 år!

2009-08-31T00:02:00.005+02:00

I dag er det 17 år siden ... siden hvad? Siden jeg sagde "ja" to gange og Thomas gjorde det samme! Vi har været gift i 17 år - og han er stadig verdens bedste! Og så kom han endda med blomster lige fra morgenstunden af!

Jeg tror vi er undtagelsen, der bekræfter reglen, der siger, at teenagere ikke kan træffe fornuftige beslutninger. Tænk at man kan vælge den helt rigtige kæreste, når man kun er 14 år ... men det kunne vi, og det er vi Gud dybt taknemmelig for.

Tilbageblik på første skoledag

2009-08-30T23:41:00.019+02:00

Mathæus, 5½, er begyndt i skole! Det er nok den største forandring der er sket i familien Müller i løbet af den sidste 1½ måned.

Vi har nu tre store skoledrenge, der hver morgen fræser ud af døren med madpakken i tasken og tasken på ryggen.

Moren har - som sædvanlig - haft sine bekymringer. Var han nu klar? Kunne han klare udfordringen? Kunne han begå sig i en skolegård? Var han for ung? Ville han blive drillet? Og alle de andre ting, som kun mødre kan gå og tænke over.

Som så ofte før er al den bekymring gjort til skamme. Han stortrives! Han har det som blommen i et æg, og han følger flot med i klassen, og i følge læreren er han en af de få, som faktisk kan sidde stille. Alle beskeder kommer med hjem, og han kan redegøre for absolut alt, der foregår og bliver sagt (hvis han altså vil!) Vi har faktisk fået en dreng, der ikke har været gladere. Og vi har fået en dreng, der er utrolig træt som følge af alle de nye ting og udfordringer han får, men ingen tvivl om, at han har det godt. En anden positiv ting er, at han leger bedre med sine brødre nu. De to store har lettere ved at acceptere ham med ind i legen, for nu er han også en skoledreng. Og de to yngste, der har været vant til at se hinanden hele dagen i børnehaven, kan nu mødes om eftermiddagen og glædes over at kunne lege sammen.

Og når børnene har det godt - har moren det også! :-)

Sommerpause

2009-08-30T23:32:00.005+02:00

Bloggen her har holdt sommerpause ... og pauser er ikke altid af det gode! Nogle gange kommer man så langt bagud, at det virker helt uoverskueligt at få gjort tingene up to-date igen. Det er det, der skete her. Alle de billeder fra alle de dejlige stunder vi havde sammen i sommerferien har jeg simpelthen ikke kunne få taget mig sammen til at få redigeret og komprimeret og gjort "blogklar". Og sidder du inde med en nem og hurtig måde at gøre det på - uden at skulle igennem fem-seks "klik" for hvert billede der skal klargøres, så hører jeg gerne fra dig (jeg bruger i øjeblikket Photoshop - men er absolut ikke superbruger!).
Så i aften fik jeg et ordentligt skub af hende den søde veninde, der var skuffet over, at hun ikke kunne følge med herinde mere. "Bloggen skal handle om NUet - ikke om det, der var! Så kom nu igang!" Jo tak for det - så nu er jeg her med en spag stemme, der fortæller, at jeg nok skal få gjort noget ved det. Både billederne fra sommerferien og "nuet".
Sommerferien er ovre!

Navlestrengssmerter

2009-07-14T21:55:00.012+02:00

For et par uger siden mødte jeg en bekendt hos isenkræmmeren, der var ved at proviantere til hendes 17-årige datter, der havde plaget sig lov til at tage på Roskilde Festival. Vi stod og delte lidt moderbekymringer, og da vi skiltes sagde jeg nok så kækt: "ja, ja, der bliver jo klippet lidt i navlestrengen hver dag."
Men ak - den sætning har fulgt mig i hele sidste uge. For der var mine to ældste taget på en uges børnelejr. Jeg skal love for, at der blev klippet navlestreng den uge - og det var MIG, det gjorde ondt på!

De var bare så klar til at drage ud i verden. De var spændte, tændte og helt oppe at ringe over udsigten til en uge med leg, sjov, bål, sketch, sang, fodbold og masser af jævnaldrende drenge at lege med og piger at imponere.

Og inden afgangen fik de også den obligatoriske tale - denne gang af faderen: Husk nu at få solcreme på, husk nu at tisse ofte, husk nu at vaske hænder inden I spiser, husk nu at gøre, som de voksne siger, husk nu at tage rent tøj på, husk nu at de voksne er der for at hjælpe jer, husk nu at børste tænder, husk nu ... Til sidst måtte jeg gå væk for at få luft og få grinet af, for hvor typisk er det ikke? De voksne kommer med talen, og børnene nikker og siger ja, og lader ALT gå ud ad det andet øre. Jeg tror ALLE forældre har holdt talen, og jeg tror at ALLE børn har ladet den gå upåagtet hen. Jeg kunne ikke holde latteren tilbage.

Afskeden med drengene gik fint - vi var heldige, at de gad sige farvel. Siden gik der en hel uge uden så meget som en eneste lille lyd fra dem!

Mandag havde faren et arbejdsmæssigt ærinde på lejren, og jeg sad spændt derhjemme mandag aften med "navlestrengssmerter" og afventede en fyldig rapport. Den lød sådan her:
"Hvordan havde de det?"
"Det ved jeg ikke?"
"Så du dem ikke?"
"Jo"
"Jamen spurgte du dem ikke, hvordan de havde det?"
"Jo - men de ville da ikke snakke med mig"
En lille trøst var det dog, at de ikke faldt faren grådkvalt om halsen.

Lørdag aften skulle vi så hente dem. Jeg må sige, at det ikke var den store, varme modtagelse vi fik. Vi var velkomne, men der blev hverken krammet eller klæbet. Og så fik vi ellers lov til at være med til det store afslutnings-show med sange og sketch og lejravis - fuldstændig som da jeg selv var på børnelejr. Og aftenen sluttede på perfekt vis med lejrbål og en udsigt, som slet ikke kan betales eller beskrives ud over vestsjællands bakker.

At de to drenge har haft en FANTASTISK uge, skal der slet ikke herske tvivl om! De har haft en uge, som overgår det meste af de andre ting, de har oplevet.
En af dem mente, at én børnelejr om året er for lidt.
Den anden fortalte igår, at han nu vidste, hvad han skulle være, når han blev stor: Spejderleder.

De har også været meget betænksomme over for deres mor. De havde næsten ingen beskidt vasketøj med hjem! Den ene havde et fuldt sæt tøj, og så det han havde på! Det er da økonomisering og CO2 besparende. Næste år tror jeg bare, at jeg nøjes med at pakke halvdelen af det, jeg havde pakket i år! For der er slet ingen tvivl i drengens sind om, at de selvfølgelig skal med næste år igen!

Nyt grej

2009-07-01T22:24:00.004+02:00

Jeg er jo gift med lidt af en "grej-nørd". Så i dag kom pakkeposten forbi med en pakke, som jeg ikke kendte noget til.

Jeg fik lov til at åbne den, og inden i var der en "tørremaskine". Det er sådan en sjov tingest, der kan lave tørret frugt, grønsager, svampe og krydderurter. Vidunderet skulle afprøves, og vi tog, hvad vi lige havde: Et par æbler, en banan og en håndfuld kirsebær.

Nu står den henne i køkkenet og tørrer lækkerier i to af de tre bakker, der var med, og vi venter meget spændt på resultatet! Måske skal der tørrede kirsebær på havregrynene i morgen tidlig?

Sommer!

2009-07-01T22:21:00.001+02:00

Jeg havde nær glemt skt. Hans

2009-06-27T21:36:00.005+02:00

Det har jo også været skt. Hans opdagede jeg, da jeg skulle kigge billederne på mit kamera igennem. Og så var det jo i år, at det IKKE regnede lige netop den aften.

Vi har stadig så små børn, at det der med store skt. Hansbål på stranden med borgmestertaler og des lige er uden for rækkevidde. Men vi hyggede os med et bålfad, grillmad, koldskål, jordbær og snøbrød over en grill, der var så kold, at ungerne i hvert fald ikke fik brændte brød!

Dårlige vitser om at jeg stadig er her, og spørgsmål om, hvordan der var på bjerget lader jeg passere koldt og ubesvaret!

NU er det sommerferie!

2009-06-26T23:13:00.006+02:00

I går aftes var vi så til skoleafslutning! 2. klasse er færdig, bøgerne er afleverede, og "sommerferiesangen" er sunget. Dejligt!
Så er der 6 ugers "fri-leg" til de to store drenge - men 6 laaaaaange uger for ham, der snart skal være skoledreng, og som hele tiden siger: "Der er så keeedeligt henne i børnehaven".
Vi voksne glæder os til om 2 uger, for så har vi også helt fri!
Her får I lov at se de mindste klasser synge for hele forsamlingen af skolebørn, søskende, forældre og bedsteforældre som en festlig afslutning på endnu et skoleår.

Nå ja, der var lige de sidste sider i matematikbogen, der skulle klares først!

Sommerferie-forskud

2009-06-26T23:02:00.004+02:00

Når man nu har fire drenge, må en omgang "middelalder marked" da være noget! Og det var det!

Vi tilbragte søndagen med at vandre rundt på et par marker ved Esrum Kloster og se på uendelige slåskampe, ridderturnering, falkonér-show, bueskydningskonkurrencer, gøglere, boder, arbejdende værksteder, lejrpladser, flotte telte og rigtig mange mennesker, der gik helt vildt op i at gå rundt i rigtig gammeldags tøj (med indvendig lomme til mobiltelefonen!).

Det var en rigtig dejlig dag, og kom helt klart ind under kategorien: Det må vi prøve igen.

Glade spejderdrenge

2009-06-26T22:52:00.006+02:00

Sidste lørdag var der så spejdergudstjeneste, menighedsudflugt og nåleuddeling i en og samme omgang. Det tog hele dagen - men det gjorde nu ikke noget, for vi hyggede os gevaldigt med terræntur, gustjeneste, nåleuddeling, madkurv, bållugt, kyllingefodbold, gå-tur på den gamle Kongevej og eftermiddagskage.
Her følger et par sigende billeder:

Er der nogen, der har set bolden??!!

Velkommen i familien, Grankogle!

2009-06-26T22:45:00.002+02:00

Når man kun er 3½ kan ordene altså godt drille lidt.
Han forsøgte ihærdigt at få sagt "Faster Anne og Onkel Paul", men gik hver gang i stå efter "Faster Anne og ..."
Efter 4 mislykkede forsøg kigger han op på mig og siger: "Er det okay, hvis jeg bare siger Faster Anne og Grankogle?"

Sikke fester

2009-06-26T22:15:00.006+02:00

Så er der igen sket en masse i familien. Det er sjovt, som tingene har det med at klumpe sig sammen når en årsafslutning nærmer sig: december og juni.
De to ældste har været til klassefest med Hawaii-tema. De tog glade afsted med gele i håret og bare arme. De kom lige så glade hjem med - fortællelystne om alle de sjove ting de havde lavet.

Samme uge var der besøg på skolen for den nye skoledreng. Han var spændt - meget spændt, men havde en god dag, og fik leget lidt med de nye klassekammerater. De fik endda en opgavebog med hjem, som de kan bruge sommerferien på at lave.

Om eftermiddagen fik han så overrakt sin skoletaske. Den faldt vist i god jord! :-)

Men den stakkels lillebror skulle heller ikke snydes, så han fik også en opgavebog, som han konsekvent kalder sine "lektier", så nu sidder han og laver prik-til-prik, det lille hoved.

Og i samme uge var der sandelig også sommerfest i børnehaven. Den 5-årige skulle optræde som ridder i "mini-klubbens" skuespil for alle forældre og søskende - men ak. Der havde han oplevet for meget, og jeg blev ringet til børnehaven ved middagstid for at hente en feberhed dreng. Så ingen sommerfest til ham, ingen skuespil, ingen ridder :-(
Det var nedtur, men han var "heldigvis" så dårlig og havde så meget feber, at der ingen tvivl var om, at han skulle ligge i sofaen.

Vi afsluttede ugen med et bryllup + reception om lørdagen, og tog så lige en fødselsdagsfest hos Faster om søndagen.

Sig ikke, at vi er asociale og aldrig kommer ud!

Fart på cyklerne

2009-06-07T11:04:00.003+02:00

De to ældste har fået nye cykler. De har trængt et stykke tid, men nu havde farmand sat deadline på, at de senest skulle have nye cykler til grundlovsdag. Der havde i længere tid været mange besøg på den blå avis for at tjekke brugte, pæne cykler. Et par forgæves besøg til gamle, rustne vrag var det også blevet til. Den ene fik en ny cykel fra Bilka - den anden ville ikke have den. Så blev det til en brugt pæn Kildemoes fra Glostrup. Han havde dog helt ondt i maven bagefter han havde oplevet farens forhandlingsevner. Han fik presset den "stakkels dame" fra 1200 til 800 kroner. Det var mere end han kunne lide, så han prøvede at prutte prisen op igen ;-). Men 800 blev hammerslaget.
Så i går skulle cyklerne jo rigtig bruges. En pæn tur rundt ved skov og strand på 8,2 km blev det til. Og selv lillebror fræsede med på sine to små hjul. Der skal godt nok trampes til, når han skal følge med, men ikke en eneste klage kom der fra de små ben. Tilgengæld rejste han sig midt i aftensmaden og sagde: "jeg er træt - jeg lægger mig lige på sofaen." Han rettede puden til, og kaldte så: "Er der ikke nogen der vil lægge tæppet over mig?" og inden faren nåede at sætte sig ved bordet igen sov knægten.
Billeder af de nye køretøjer ses bedst på Thomas' blog.

Tingene skal jo gøres ...

2009-05-31T22:17:00.006+02:00

Selvom vi mest havde lyst til en doven dag i en hængekøje i skyggen, så måtte vi erkende, at sommerhuset lige trængte til den sidste finish inden udlejningssæsonen for alvor banker på. Vi fik slået græs, vasket vinduer, hygget på terrassen og styr på diverse digitalbokse, satellitbokse etc. så tyskerne kan få set deres sædvanlige programmer, når de nu har vovet sig helt herop til Danmark.

De to små hyggede sig med at gynge stort set hele dagen - når de da ikke lige skulle rundt og tjekke, om hulerne stadig er der, og om alt så fint ud i området.

Dagen blev sluttet med en tur til stranden, hvor vi pyntede lidt på et sandslot og fik våde busker.

Hjemturen gik over land - langt væk fra motorveje - for hvor er der smukt i Danmark, når solen skinner, og det hele står smukt og grønt og blomstrende.

Så er det pinse

2009-05-31T21:57:00.007+02:00

En dejlig pinselørdag er gået. Om eftermiddagen blev de to ældste kørt på spejdertur. De var spændte og glædede sig til at tilbringe knap 2 døgn i det fri. Og så er det jo heldigt, at vejret er så helt fantastiske som det er, når man nu skal sove i shelter.

Da aftensmaden skulle indtages blev vi hurtigt enige om, at en spontan tur til stranden var på sin plads. Så picnic-kurven blev støvet af for første gang i år, og så gik det afsted. Den 5-årige var klar til at forevige begivenheden, og derfor får I her et sjældent billede, hvor både mor og far er med, og et - som hvis det var taget af en voksen - ville blive kaldet kunst!

Der blev spist lidt - og kastet mange sten. Og i anledning af pinsen brød vi principperne og skejede ud med en is til hver.

Bagefter blev der kastet endnu flere sten, fundet muslinger og overvejet, om man mon skulle tage en hurtig lille dukkert ...

Han gjorde det heldigvis ikke!

Er jeg så kannibal?

2009-05-28T21:14:00.005+02:00

Så skete det, at jeg igen har fået lov til at blive et år ældre. Det er jo i sig selv en opmuntrende tanke, og selvom jeg fik mange kommetarer der gik på min fremskredne alder og et snart afsluttet årti, må jeg sige, at jeg vælger at se hver dag som en gave. Når man gør det, bliver det en glæde at kunne sige, at man har fået endnu et år lagt til sit liv.

Dagen bød på morgenvækning, flagsvingning, dynehygge og smækkys fra fire drenge og deres far. En af gaverne var en pung, som jeg selv fik lov til at gå ud og købe, efter jeg havde indtaget frokost med manden.

Ved caféen hang denne plakat:

Hvad kan man sige???? Wok med vegetar???? Hvilken slags vegetar? Køer, giraffer og flodheste er mig bekendt vegetarer, men der findes også mennesker, der er det. Ud fra prisen må man dog konkludere, at en vegetar er billigere end både kylling og okse.

Trods usikkerheden om vegetarens oprindelse tog jeg chancen. Jeg var dog lige ved at klage til tjeneren, for jeg fandt ingen vegetar i min wokret. Og smagsoplevelsen kunne også have været bedre, hvis de havde nøjedes med halvdelen af soyasaucen. Min misundelse over mandens lækre mozarella og pesto sandwich stod åbenbart så tydeligt i mine øjne, at han storsindet tilbød mig at vi kunne bytte tallerken, da vi var halvvejs igennem.

Det store spørgsmål står blot tilbage. Er jeg kannibal nu??!!

Så sejt!

2009-05-28T19:44:00.006+02:00

Kristi Himmelfartsweekenden bød på rigtig mange gode oplevelser - og MEGET arbejde, men heldigvis af den sjove slags.

Der blev dog tid til, at en stor del af familien deltog i et sponsorløb for ADRA Danmark. Der blev gået til den med at finde sponsorer, der ville bidrage til, at der kom penge ind til hjælpeorganisationen. Opa blev dog snydt lidt, da han gladeligt sponserede børnebørnene med 30 kr hver i den tro, at det var i alt han skulle betale det beløb - men ak, det var pr. kilometer. Så blev det jo en dyr fornøjelse, da den ene fætter løb 10 km.

Men mine knægte kunne sandelig også. Nathaniel (8 år) havde fået samlet ind, så han fik 300 kr pr km. Når han så kunne løbe 9 km på den time, der var sat af til løbet, må man sige, at det var flot: 2700 kr fra en 8-årig!

Theodor løb 4 km, Thomas 6 km og undertegnede 8 km. Bedstefar løb endnu længere, men hvor langt ved jeg fatkisk ikke - men alle tilskuere og deltagere i løbet ved, at han ved hver runde lige fik et kys af konen, inden han tog en runde mere. Og det er da ikke det værste at blive husket for :-)

En lille morfar ...

2009-05-17T22:47:00.004+02:00

Det var ikke kun mig, der var søndagstræt idag!

Den 3-årige var pludselig væk her i eftermiddags. Det er jo aldrig rart, når der har været stille for længe, for så ved man jo, at der er noget galt. Jeg kaldte indendørs, men han svarede ikke, og jeg kunne heller ikke høre det der fnisende grin han ikke kan undertrykke, når han bevidst ikke svarer.

Jeg tog derfor turen over på legepladsen, for der var brødrene, for at høre, om han var stukket derover. Men nej. Så løb de tre brødre hjem, for de kunne da vældig godt tænke sig at tage ham på fersk gerning i at sidde i et skab el.lgn. og spille på Nintendo - vel at mærke UDEN at have fået lov af dem!

Efter en tur rundt på hans sædvanlige gemmesteder sagde jeg: Har I kigget i hjørnet bag sofaerne? Så var det, at jeg blev mødt med høj latter. Der lå han så, den lille mand. Han havde lagt sig til at sove - med hovedpude og slumretæppe og det hele!

Der er da ikke noget som en god morfar på sofaen sådan en doven søndag!

Brev fra skolen

2009-05-13T22:33:00.004+02:00

Her til morgen fik den 5-årige så overrakt et brev, der var kommet fra skolen! Glæden og spændingen er "så småt" ved at tage form, kan man vist roligt sig.

Brevet indeholdt en invitation til en besøgsdag, hvor han kan se skolen, hilse på sine klassekammerater og lærere.
Jeg kan godt mærke, at der i hans verden er lang tid til den 10. juni!

Siden sidst

2009-05-13T21:39:00.012+02:00

Jeg kan bare slet ikke følge med til at få opdateret sidens læsere om vores forehavender i den "lille" familie i Det Hvide Hus. Der sker så meget, og nogle gange lidt hurtigt, så jeg når desværre ikke at få alle guldkorn og gode fotosituationer lagt ind. Her kommer et lille resmué. Faren har holdt fødselsdag. 38 år! Han blev vækket af flag og skønsang fra morgenstunden, og fik overrakt gaven af mindstemanden: et par sikkerhedsbukser.

Da tiden nærmede sig aftensmad måtte vores to indbudte gæster desværre melde afbud pga sygdom til stor fortvivlelse for bønene ... for man kan da ikke holde fødslesdag uden gæster! Så måtte vi jo lige lave et hasteopkald til faster m familie, der straks var frisk på en lille spontan køretur mod lidt aftensmad og legekammerater til børnene. Så de (og han) fik en hyggelig dag.

Allerede fem dage senere havde Bedstemor fødselsdag - så det blev til en éndagstur over bæltet for at fejre hende med maner. Vi var tildligt oppe - kunne nå både at spise morgenmad hjemme og morgenmad i Jylland inden kl 9.30.

Alt i alt en HERLIG dag, som også bød på fætter/kusine leg og en indkøbstur i Bilka - hvad mere kan man så ønske sig? Nå ja, rabarbertærte og vafler til kaffen - så det fik vi så!

Bededagsweekenden bød på intensivt arbejde for moren og faren - så børnene blev endnu engang transporteret til Jylland, fik en ekstra fridag og en tur i Legoland!

Nogen kan ikke få det vildt nok

Andre er bange for en stille tur i pirat-bådene

Dog var der enighed om, at en tur i toget også er helt ok!

Heldigvis har Bedstemor og Bedstefars naboer også børnebørn, så pludselig var der tre fjollede, rødhårede 8-årige drenge, der fistrede rundt i haven.

Denne uge byder også på travlhed og ikke mindst en spændende weekend forude - ihvert fald for den 5-årige, som skal overnatte i Børnehaven med de andre før-skolebørn fra fredag til lørdag. Kufferten og soveposen er lagt frem!

Hjemmebag

2009-04-24T21:50:00.004+02:00

Forleden kom der et lille glas med en klump grålig masse i. Det var surdejen til et rugbrød, som jeg havde hørt så meget godt om.

Så afsted i byen efter rugbrødsforme og rugmel, og hjem og blande sammen. Så skulle det stå hele natten, for næste morgen at blive hældt i forme. I går eftermiddags blev jeg så mødt af dette skønne syn

Efter et par timer i ovenen blev de taget ud, pakket i våde viskestykker, og så måtte jeg væbne mig med stor tålmodighed indtil de i morges var helt afkølet og kunne skæres.
Gæt, hvad jeg fik til frokost idag ...

"Er du udadrettet i dag, lille skat?"

2009-04-24T21:27:00.006+02:00

Det er jo altid spændende at hente den 3-årige i børnehaven ... for hvad får man at vide af pædagogerne idag? I tirsdags havde han pure nægtet at forlade børnehaven, da de skulle på tur. For hvad ligner det sådan at komme og lave om på hans hverdag uden at spørge om lov først med en tur til havnen? Til sidst slap pædagogerne op for tålmodighed, trusler og overtalelsesevner og lod ham blive hjemme.

I dag blev jeg så mødt med: "Wilhelm har sovet i dag. Ja, han blev ganske udadrettet her efter frokost, så vi tænkte, at det var bedst, at han fik sig en lille pause."

Udadrettet??!!

Herhjemme kalder vi det simpelthen "umulig", "møgirriternede", "gal" eller "træls". Men på pædagogsprog hedder det åbenbart, at man bliver for "udadrettet" mod de andre børn og verden i sin helhed.

Vi har jo aldrig frygtet at han skulle gå med indelukkede følelser eller frustrationer - de skal nok komme ud, og det var så det, der åbenbart var sket i børnehaven i dag.

At den lille fyr var træt kan jeg da også godt forstå. Han stod op kl. 5.30 og mente helt klart, at det da var morgen, for fuglene larmede og solen skinnede ... og at man så bliver lidt "udadrettet" om eftermiddagen efter at have leget ude hele formiddagen, er der nok ikke så meget at sige til.
Så nu er han kommet med i en "omsorgsgruppe" (endnu et nyt pædagogisk begreb jeg er blevet præsenteret for idag), der lige er blevet oprettet. Det er en lille flok, som skal ind og sidde stille og få læst en historie eller leget nogle helt stille lege, så de lige får sig en pause. Og det er jo en ganske glimrende idé og løsning på hans "udadrettethed".

Skolemoden?

2009-04-24T21:25:00.002+02:00

Styr på tingene

2009-04-20T22:16:00.004+02:00

"Jesus og Gud har styr på verden. Ikk' oss, Mor??" Kom det ganske umotiveret fra den 5-årige, mens vi cyklede mod børnehaven på denne skønnne morgen.
"Jo da!" måtte jeg forsikre ham om, og så var han tilfreds.

Nogle gange undres jeg såre over, hvad der foregår inde i hovedet på den dreng - at der foregår meget, er jeg slet ikke i tvivl om!

Så glad, så glad!

2009-03-26T20:27:00.005+01:00

I dag var jeg lige henne og tale med en kollega, og da jeg kom tilbage til min egen plads igen, havde klasselæreren ringet og lagt en besked på telefonsvareren, at jeg skulle ringe tilbage. Uha-uha. ..

Det lykkedes med bævende hjerte lidt senere at fange hende i et frikvarter. Jo - men hun ville da bare sige, at hun havde lavet en læseprøve på vores ene søn i går. Og siden maj sidste år har han forbedret sig 100%! Hvis han havde gået i 1. klasse havde han ligget i de øverste 2% af klassen! Og så er jeg JUBLENDE lykkelig, selvom han går i 2. klasse - for det betyder, at han er rigtig godt på vej, og at han bare skal have endnu mere tid, og så skal vi nok komme op på klasse-niveauet! YES!!

Så al den læsetræning, og alle de bogstavlege, og alle de ordkort, og ekstra-timerne med dansklæreren har slet ikke været forgæves! Han skulle bare bruge lidt mere tid end de andre hurtiglæsere i klassen - og det har han heldigvis kunne få lov til at få, takket være den lille og trygge skole han går i. I efteråret gik dansklæreren helt tilbage med ham, gav ham 1. klasses læsebøger og 1. klasses skriftlig danskbøger, og det har givet pote. Han fik lov at sætte farten ned, få tingene ind i sit eget tempo, så han kunne følge med, og nu rykker han.

Ja, jeg er stolt i dag!

Han skal nok klare sig

2009-03-26T20:19:00.003+01:00

I dag fik den 5-årige irritereret sin ældste storebror, så der lød denne kommentar, som jeg STRAKS skrev ned på en lille lap, så jeg kunne huske den til det blev "sofa-pc-tid":
"Stop så, Mathæus. Jeg kan også godt finde ud af at sætte grænser - og jeg ved, hvor de skal sættes!"
Sådan, sønnike! Jeg ved ikke hvor du har citatet fra, men det er en fantastisk ting at kunne sige - specielt når man kun er 8 år! Jeg er ikke i tvivl om, at der var mange menneskers liv der ville være meget nemmere og lykkeligere, hvis både de selv, og de mennesker de omgås, kunne finde ud af - klart og tydeligt og ikketruende - at markere, hvor deres grænser går.

"Jamen vi er jo kærester!"

2009-03-24T22:01:00.003+01:00

Da jeg hentede mine to yngste blev jeg vidne til og deltager i denne samtale:
C: "Wilhelm, vi er jo kærester. Så du må ikke gå. Du skal være her."
W: "Okay."
Mig:"Er du da kæreste med Wilhelm?"
C: "Ja da"
Mig: "Jamen du har jo ikke spurgt mig om lov!"
C: "Må jeg godt være kærester med Wilhelm?"

Hvad siger man så??!! For det første var det kvinden der anmodede moren om at få lov at være kæreste med sønnen. Det er da ligestilling, der vil noget.
For det andet, så er de altså kun 3 år - så er det vel lige lovlig tidligt at begynde at love ham bort!
Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvad jeg fik svaret den unge dame. Men hun er vel i virkeligheden også ligeglad med, hvad jeg mener om den sag.

Vinterkolde blomster

2009-03-24T21:50:00.004+01:00

Og så stod man op til snestorm her til morgen. Heldigvis var den kortvarig. Så inden det blev tid til at køre i børnehave var vejret så dejligt, at faren valgte at cykle. Det er jo fint - men jeg skulle hente, og det skulle så også foregå på cykel. Heldigvis fandt jeg en snefri solskinslomme at gøre det i.

Men det må godt nok være koldt at være forårsblomst i det her vejr!

Den glemte prioritering

2009-03-23T21:10:00.005+01:00

Søndagens to-do-liste havde fire punkter: løbe, rydde op og gøre rent på børnenes værelser, plante stedmoderblomster, gøre badeværelserne rene.

Som så ofte før, så glemte jeg at prioritere listen, så det, som egentlig var mest presserende blev ikke gjort. Det er stadig sundhedsskadeligt at opholde sig på førstesalen, hvor de stakkels små poder nu ligger og sover. Tilgengæld kunne jeg sætte tre kryds på sedlen.

På mandens to-do-liste havde børnene "skrevet": sætte trampolinen op igen. Så selvom det var så koldt, at han blev nødt til at have hue på, så blev foråret indviet med en trampolinopsætning. Alle hjalp til - og da der kom to legekammerater på besøg senere på dagen, ja så blev der brugt over 1½ time derude. Så motion har de i hvert fald fået.

Men nu er det slut med at sidde her i sofaen med pc'en på de varme lår. Vasketøjsbunken venter - og børneværelserne?? De står stadig på listen.

En lille pause

2009-03-20T12:37:00.004+01:00

Mindstemanden fandt jeg i går siddende sådan her:

Jo ... man må bare finde sig et stille hjørne af og til, hvis man har brug for ro og fred i dette til tider kaotiske hus.

Han havde fået lov af storebror til at låne Nintendoen: Storebror havde nemlig selv fået 1 dags forbud, fordi han lå og spillede efter han var blevet puttet i seng. Se, sådan nogle strenge forældre har de stakkelse børn!

Det store arkivskab

2009-03-20T12:20:00.005+01:00

Min blog lider af lange pauser. Det skyldes ikke, at der ikke sker noget - det er lige netop det, der er problemet: Der sker for meget til, at jeg også kan finde de små tidslommer der skal til for at få sat mig ned og skrevet.

Og det er noget skidt, for jeg har en hjerne, der fungerer lidt alternativt. F.eks. har jeg brug for at skrive. Jeg har brug for at få skrevet ting ned, så jeg kan få dem arkiveret de rigtige steder i hjernen. Jeg skal have alting indenom i overetagens store nervespindelvæv et par gange, før jeg er færdig med at fordøje indtryk, oplevelser og begivenheder.

Hvis jeg ikke får det gjort, så vælter tingene ned over mig på ubelejligede tidspunkter, og det er som om, at en ting ikke er rigtig "lukket af", før jeg har fået lagt den i mit mentale arkivskab. Jeg oplevede det sidste år ved denne tid, hvor først en halsbetændelse, siden en influenza lagde mig i sengen i rigtig mange dage. Nogle mennesker ser film, læser bøger, løser sudkoku, når de er sengeliggende. Jeg lå bare og arkiverede.

Jeg fandt ud af, at jeg var 2½ år bagud med "bogføringen". Der havde simpelthen ikke været tid til det mentale oprydningsarbejde siden mindstemanden blev født. Det var en tid med utrolig mange skift, ændringer, syge børn, søvnløse nætter, amning, flytning, ombygning osv, osv, osv. Alt det brugte jeg 6-7 dage på at fordøje og få lagt i de rette mapper, og siden da har jeg ikke beskæftigt mig mentalt med den periode.

Jeg tror, at bloggen her hjælper mig til at få sat styr på nogle af de ting. Den hjælper mig til at parkere nogle tanker og begivenheder, så jeg ved, at det behøver jeg ikke gå rundt og huske på, og desuden bliver jeg jo tvunget til at tænke tanken til ende, mens jeg sidder og skriver.
Så derfor sidder jeg og blogger denne smukke fredag middag, hvor jeg burde: gøre rent, vaske vinduer, fylde min krukker med de smukke blå stedmoderblomster jeg købte idag, pakke, svare emails, hente salven på apotekt de to ældste lige har fået ordineret til deres børnesår, aflevere biblioteksbøger osv. Men nej! Lige nu havde jeg brug for at få vendt et par tanker.
Bliver mine indlæg lidt for terapeutiske engang imellem, så ved du nu, hvorfor: Det er bare min hjerne, der er skruet sådan sammen.

pyyyh ... støn .... prust ....

2009-03-20T12:15:00.003+01:00

Det er SIDSTE gang jeg holder to måneders løbepause om vinteren! Det er godt nok for hårdt at få korpusset igang igen, så man mister jo helt modet.
Det gik sådan set fint nok i forgårs, da jeg støvede løbeskoene af i et fantastisk forårsvejr, mens jeg mødte både dådyr og harer, og lyttede til en million sangfugle og ganske mange spætter, der bød dagen og solen velkommen.
Men i dag ... !
Ok - jeg kom igennem den lille tur på 3,7 km. Men det var hverken i god tid eller god stil. Så nu skal der noget løbedisciplin til, hvis det her skal komme til at gå godt!
På'en igen på søndag!

"Jeg er så glad for min cykel"

2009-03-08T22:42:00.007+01:00

Nu da foråret nærmer sig, og det igen er tid til flere udendørsaktiviteter, tænkte vi, at mindstemanden godt kunne lære at cykle. Han har altid været glad, når der var fart over feltet, og en pivert er han heller ikke. Han har gjort vej og skov usikker siden juleaften 2007, hvor han fik en løbecykel, som har været et meget kært eje lige siden.

Det tog ca 15 minutters træning med fars hånd i nakken, inden han havde styr på det der med pedaler også. Men cyklen vi havde i skuret fra de tre ældre brødre var for stor - de har alle været over et år ældre end ham, da de lærte at cykle på to hjul. Så et hurtigt kig i dba og en tur til Solørd, og så havde han sin helt egen "ildcykel", som han kalder den.

Nu skal der bare styr på, hvordan man starter, og hvordan det lige er, man får bremset. Igår klarede et vildthegn det for ham, men det holder ikke i længden, og kan også gå hen og blive tidskrævende med alle de skadestuebesøg og tandlægevisitter. Her kommer han for fuld udblæsning på søndagstur i skoven!

Selvpluk

2009-02-27T17:38:00.004+01:00

Dagen har budt på solskin, og det har da givet en smule mere energi, end dagen lagde ud med.

Så nu har jeg selvplukkede "buketter" fra haven til at lyse op i min stue: Vintergækker og erantis. Det føles godt og står godt til en nystøvsuget stue, hvor der næsten er ryddeligt.

Man kan mærke, at foråret og lyset er på vej. Jeg kommer konsekvent for sent igang med aftensmaden, fordi jeg ikke helt har vænnet mig til, at der stadig er lyst, når den tid nærmer sig. Men i dag er jeg med. Risengrøden står og simrer, mens jeg får børnepasning for mine licenspenge. Roen sænker sig - ahhhh ... fredag aften, sabbatshvile, weekendhygge og familiesamvær står på programmet. Dog mangler vi farmand - men han er her imorgen igen!

Jeg ææææælsker den dreng!

2009-02-26T15:13:00.001+01:00

Så skete det igen!
Da min mand afleverede børnene i børnehave idag blev han kaldt til side af en pædagogerne. "Jeg skal lige have afklaret noget," lød begrundelsen.
Og så fik han fortællingen om, at ved gårsdagens samling havde snakken gået om, at forældre også har navne, så børnene blev adspurgt om, hvad deres mor og far hedder. Den 3-årige rakte glad hånden i vejret og sagde: "Min far hedder Thomas, og min mor hedder Honey!"

Fusions-modernist

2009-02-20T10:49:00.005+01:00

Jeg er den lykkelige moder til

Dart Vader

Luke Skywalker

en indianerdreng

og en fusions-modernist

Sidstnævnte er 3 år og har sin egen vilje. Så meget, at hans yndlingstrøje er den, hvor der med store bogstaver på maven står "I'm going my own way!". Et mere sandt t-shirt statement skal man lede længe efter!

Derfor var det også den, der blev valgt idag, da han skulle til fastelavn i børnehaven. Til den blå-stribede bluse valgte han de brune camouflagebukser. På spørgsmålet om, hvad han skulle klædes ud som, fik jeg kun det svar, at han skulle have sin and på (en yndig lille gul maske - en smule feminin, ja). OK tænkte jeg - han har jo sin egen vilje, så camouflagebukser og andemakse kan vel gå.

Da han så tog det røde ridderslag på overgav min moderlige æstetik sig, og jeg tænkte: "Jamen det kan jo være, at han inderst inde er en enormt kreativ kunstner, der formår at udtrykke sit indre jeg med nogle midler jeg slet ikke forstår. Måske er han grundlæggeren af den næste -isme. Måske bliver han faderen til fusions-modernismen eller noget andet vigtigt." Inden vi kom afsted havde han endda overtalt mig til at male indianerstriber i ansigtet ligesom storebroderen havde.

De første to børn vi mødte i garderoben spurgte med undren i stemmen: "Hvad er du klædt ud som?" Men inden nogen af os kom op med et nogenlunde forståeligt svar kom hans 3-årige hjerteveninde hvirvlende forbi i børnehavens absolut største og lyserødeste tylkjole. Hun slog armene om ham, kyssede ham på kinden og sagde: "Jeg synes du er sej, Wilhelm".

Jeg løb tør for ord!

Til et godt hjerte

2009-01-31T16:35:00.004+01:00

Apropro denne blogs navn, så kommer her en liste - taget fra jp.dk - over de 25 bedste ting du kan spise/drikke for at styrke dit hjerte.

Jeg må med glæde konstatere, at jeg sikkert har et ganske godt hjerte. Fremover vil jeg med sindsro nyde nr. 24, mens jeg tænker på min røde blodpumpes vedligehold! Alle ting på listen indtages enten dagligt, ugentligt eller jævnligt - lige på nær laks og tun (jeg er vegetar), søde kartofler og agern-squash (jeg kan ikke finde det i min lokale Netto), rødvin (jeg er afholdskvinde) og grøn the (jeg kan ik' li' det). Men da de andre ting indgår i rigelige mængder i kosten vil jeg tillade mig et lille skulderklap og håbe, at hjertet bliver ved med at være fuldt af de gode ting! :-)

1. Laks: Indeholder omega-3-fedtsyrer, der er godt for blodtrykket og hjertet.

2. Hørfrø: Indeholder omega-3-fedtsyrer, fibre og phytonæringsstoffer, der blandt andet forstærker immunforsvaret og reparerer celler. Hørfrø gemmer sig let i flere typer mad, f.eks. morgen-kornprodukter, hjemmelavede muffins og kager.

3. Havregrød: Indeholder omega-3-fedtsyrer, magnesium, kalium, folat, B3-vitamin, kalcium og fibre. Varm havregrød kan f.eks. pyntes med lidt frisk frugt.

4. Sorte bønner eller kidneybønner: Indeholder B-vitaminer som niacin og folat, magnesium, omega-3-fedtsyrer, fibre og kalcium. De kan bruges i en suppe eller salat og er meget effektive for hjertet.

5. Mandler: Indeholder plante-omega-3-fedtsyrer, vitamin E, magnesium, fibre og hjertevenlige umættede fedtsyrer. Miks mandler i en salat eller i en portion yoghurt.

6. Valnødder: Indeholder plante-omega-3-fedtsyrer, vitamin E, magnesium, folat, fibre og hjertevenlige umættede fedtsyrer. Valnødder er f.eks. gode i salater, kager, muffins, pandekager og pastaretter.

7. Rødvin: Indeholder flavonoider, der typisk virker som antioxidanter og kan beskytte mod betændelse. Et glas rødvin kan også bidrage til at forbedre kolesteroltallet.

8. Tun: Indeholder omega-3-fedtsyrer, folat og niacin. En sund salat for hjertet kan blandes op med lidt tun!

9. Tofu: Indeholder folat, niacin, kalcium, magnesium og kalium. Det er typisk vegetarer, der bruger tofu i deres daglige kost. Tofu kan skæres i skiver og steges på en pande.

10. Brun ris: Indeholder B-vitaminer, fibre, niacin, magnesium og fibre. Ris blandet med lidt grøntsager eller kød kan være en sund og god frokost for hjertet.

11. Sojamælk: Indeholder flavonoider, B-vitaminer, niacin, folat, magnesium og kalium. Sojamælk kan f.eks. bruges over havregryn eller cornflakes eller i en smoothie.

12. Blåbær: Indeholder bl.a. karotin, flavonoider, vitamin C, fibre, kalcium og kalium. Ligeledes er tranebær, jordbær og hindbær er også rigtige gode for hjertet. Brug dem f.eks. i salater eller muffins.

13. Gulerødder: Indeholder karotin og fibre. Gulerødder er gode som snacks eller kan bruges i kødsauce eller muffins.

14. Spinat: Indeholder lutein, B-vitaminer, folat, magnesium, kalium, kalcium og fibre. Vælg spinat i stedet for almindelig salat, når du skal lave en blandet salat.

15. Broccoli: Indeholder karotin, vitamin E og C, kalium, folat, kalcium og fibre. Broccoli kan bruges i supper og salater eller som grøntsag til en ret. Brug det også frisk som snacks med eksempelvis humus til.

16: Søde kartofler: Indeholder karotin, vitamin E, C, A og fibre. Søde kartofler smager godt i sig selv, men det kan krydres lidt med marinade eller ananasstykker.

17. Rød peberfrugt: Indeholder karotin og lutein, B-vitaminer, folat, kalium og fiber. Med lidt olie på kan de steges i ovnen - ellers er det ideelt på grillen eller i salater.

18. Asparges: Indeholder karotin og lutein, B-vitaminer, folat og fibre. De kan grilles eller dampes og fungerer godt til kød og kartofler. I en suppe smager de også godt.

19. Appelsiner: Indeholder beta-cryptoxanthin (virker som A-vitamin), karotin, lutein, flavonoider, vitamin C, kalium, folat og fibre. Det kan måske være lækkert med friskpresset appelsinjuice om morgenen.

20: Tomater: Indeholder bl.a. karotin, vitamin C og fibre. Friske tomater smager godt i salater - ellers kan soltørrede tomater gøre mange forskellige retter lidt mere spændende.

21. 'Agern-squash': Indeholder bl.a. karotin, lutein, B- og C-vitaminer og fibre. Denne agern-formede squash kan bages eller sauteres med spinat og rosiner.

22. Cantaloupmelon: Indeholder bl.a. karotin, lutein, B- og C-vitaminer og fibre. Melon i små stykker kan både være lækkert til morgen, middag og aften.

23. Papaja: Indeholder bl.a. karotin, lutein, B- og C-vitaminer og fibre. Frisk papaja med lidt citrussaft på er lækkert. Ellers kan de serveres med laks: bland papaja, laks, forårsløg, hvidløg, lime, salt og peber.

24. Mørk chokolade: Indeholder resveratol (menes at kunne hæmme udviklingen af kræft) og kakao-fenol. Spis mørk chokolade med et kakao-indhold på mere end 70 pct. - det kan sænke blodtrykket.

25. Te: Indeholder katechin og flavonoider. Erstat evt. kaffen med en kop sund grøn te.

Bvadrrr!!

2009-01-31T10:53:00.002+01:00

Pyh ... klokken 4:51 blev vi vækket af to drenge der havde det skidt ... og inden for de næste 10 minutter havde de begge kastet op. (Godt de forstår at gøre det synkront!) Første spørgsmål fra dem begge efter de havde fået skyllet munden var: "Kommer jeg så ikke med på hyttetur?" Og nej, det gør de ikke. De havde ellers glædet sig meget til at skulle med spejderne på tur i eftermiddag og overnatte i en hytte i skoven til imorgen. Men det bliver der ikke noget af. Tilgengæld ligger der en dreng i hver sofa og pylrer lidt.
De to yngste er kørt med far (som til alt held var hjemme) i kirke, så nu er her fred og ro, mens vi nyder freden og det nye klaver, der spiller den skønneste musik for os - helt af sig selv! :-)

Mit største ønske lige nu er ganske egoistisk: Bare jeg slipper fri!!!

Fra hjem med klaver

2009-01-30T11:15:00.003+01:00

Se, nu er både manden jeg opvokset i hjem med klaver ... men det er vores børn ikke ... ihvertfald ikke før igår. Nu står der et pænt møbel i stuen, og der blev råd til både de hvide og de sorte tangenter!

Der er kamp om pladsen på klaverbænken fra både børn og voksne, så hvis den gejst holder i bare et par måneder, så skal hjemmet snart genlyde af sød musik.

Personligt blev jeg overrasket over, hvor meget der egentlig var blevet glemt. Hvad er det lige to b'er betyder?? Og alligevel var der andre ting, der stadig sad der. Men jeg har jo heller ikke rørt tangenterne i 15 år! Og der er sket rigtig mange omrokeringer i nervebanernes ruter i hjernen siden da!

Det kunne jo være det betød, at vi om aftenen ikke sætter os foran computerens tangenter for at arbejde, surfe, facebooke eller blogge, men at vi afbryder engang imellem for at give den med et par salmer på klaverets tangenter - ih, det har potentiale det her!

Det har jeg arvet fra min mor

2009-01-28T21:13:00.006+01:00

Vi har en 8-årig, der bare ikke kan falde i søvn her til aften.

For 4. gang kom han ned ad trappen og skulle sige et eller andet til os.
Mens han sidder på farens skød og bliver nusset og pusset lidt, siger

faren: "Du har bare så bløde og lækre kinder"

"Det har jeg arvet efter mor! Ved du hvad jeg har arvet efter dig?"

Far: "Nej"

"Min frækhed!"

Og så spænede han grinende hele vejen op ad trappen.
Han er en klog dreng, synes moren! :-)

Så lykkedes det i andet forsøg

2009-01-28T20:21:00.011+01:00

Så har vi gjort det igen! Holdt børnefødselsdag. Denne gang var det den 5-årige, der skulle have børnehavevennerne på besøg. Den fødselsdag, som vi måtte aflyse i december, fordi den lille mand fik feber aftenen inden.

Så vi kom da i rimelig tid ud af fjerene i morges, så der lige kunne nås at blive skovlet lidt nullermænd ud, ryddet op og lavet mad.

Den unge herre havde selv bestemt festens indhold. Tema: Sørøver. Hovedret: lasagne med grøntsagser og dip til. Dessert: "frugtmand". Lege: "de skal da bare lege med det, de har lyst til". Men storebroren blev alligevel bestilt til at lave en skattejagt.

Jubeldans

Ungerne ankom og festen satte igang med højt humør. Igen måtte jeg undres og glædes over, hvor stille og rolige sådan 10 stk 5 og 6 årige kan være, når de bare er vant til at gå i en børnehave, hvor der er enighed om, at man ikke tolerer råben og unødig larm. Hep-hep til pædagogerne der! Og når de så heller ingen sukker har fået, holder det dem på gulvet og ikke oppe under loftet.

Inden de tog hjem til børnehaven igen blev det lige til en hurtig gang fodbold i den vintertriste have.

Tilbage var opvasken og en meget glad og tilfreds dreng, der endelig havde fået holdt sin fødselsdagsfest for børnehaven.

Lidt af hvert

2009-01-25T15:16:00.006+01:00

Og hvordan livet ellers har formet sig siden jeg sidst var aktiv på bloggen? Travlt!

Jeg vidste det, da jeg begyndte på arbejde igen efter jule/nytårsferien. Når man har et blad der skal udgives hver måned, ja så er det med at holde ferie jo bare ensbetydende med, at man så skal løbe hurtigere enten før eller bagefter. Og at der så også lige var en kvindeweekend jeg var ansvarlig for, der sprængte alle rammer med hensyn til deltagere, ja så var banen ligesom kridtet op ...

Da vi så midt i det hele også får besøg af nogle indbrudstyve, ja så var det ikke lige med i den stramme tidsplan.

De blev ganske meget rigere - og forsikringsselskabet fattigere. Men jeg mistede desværre også 3 dages arbejde, der lå på min arbejdsPC. ØV! Og som den 5-årige fortalte i børnehaven: "Nogle røvere har stjålet vores julegave!" Og så alt besværet og al den ekstra energi, som jeg syntes det tappede. At andre har været overalt i mit hus, rodet i mit tøj, haft alle tasker, skabe og skuffer åbne er grænseoverskridende og ubehageligt. Selv mit og mandens pas har de taget - så nu er der to illegale indvandrere eller andre kriminelle der render rundt og kan bruge mit cpr-nummer og min identiet. Det skal man ikke dvæle for længe ved, for så begynder det at blive lige lovligt thriller-agtigt.

Men nu er jeg ved at have styr på mig selv igen. Det hjælper med en sofasøndag. Jeg har ladet manden repræsenter familien da skolens legeplads skulle nedlægges, og børnene har haft en dejlig dag foran computer og playsatation ... (må lige sige - for den dårlige samvittigheds skyld - at de skam også har været ude og lege allesammen og fået en daglig portion motion og frisk luft). Vasketøj og nullermænd er her stadig imorgen, så det tager jeg ganske roligt!

Er det helt normalt?

2009-01-25T13:54:00.002+01:00

Herhjemme har vi grinet en del af vores begrebsverden på det sidste. F.eks. har denne weekend, hvor både Thomas og jeg har haft hver sin børnebibelklub, haft indlæg til en børnegudstjeneste, haft mad med til fællesspisning, kørt og hentet børn fra legekammerater 75 km væk, haft andre legekammerater hjemme, samtidig med, at der er forældrearbejdsdag på skolen, alligevel fået betegnelsen "stille og rolig weekend". Siger det noget om normalen? Eller ... ???

Endnu et år ...

2009-01-01T16:17:00.006+01:00

Så blev der hoppet, skålet, råbt og fyret af ind i det nye år. Der blev taget nytårsforsætter og funderet over, hvorfor de ligner dem fra sidste år! Hvad der blev af det gamle år sidder man næsten altid tilbage med spørgsmålet om! Men nu er vi her - fulde af gode håb og ønsker for et nyt, godt år.

Herhjemme er det dagen derpå! Fire trætte drenge, som holdt ud længe i går! Så i dag er lunten kort og klingerne krydses. Det er også i dag vi har slappet og gået rundt i nattøj til langt over middag. Og turen i skoven jeg havde "truet" med siden klokken 10, blev først en realitet klokken 14.30.

Der blev set nytårskoncert og danset ballet til -

og bagefter sad de og sumpede lidt med lidt skihop.

Nu står den på film og pop-corn, mens den yngste tager sig en sofa-lur og faren prøver på det samme. Selv sidder jeg og drømmer om en stuepige!

Sådan er det vist bare sådan en nytårsdag ...

Stilledag

2008-12-29T21:08:00.001+01:00

I dag er her frygtelig dejligt stille i huset - manden og den 5-årige er i Jylland. Førstnævnte på arbejde, sidstnævnte på forkælelsestur hos Bedstemor og Bedstefar!
De to 8-årige er på besøg hos vores gamle naboer, så de kommer først hjem ved sengetid. Så det er kun mig og den 3-årige, der fordriver tiden med at se lidt fjernsyn, køre i bus, bygge togbane, dase, spille Hyper-dash og gøre kål på julen.
Han sad og sang, mens han legede, og her hans version af en kendt julesang:
"Bjældeklam, bjældeklam, ude på en sti."
Det måtte jeg så tage til efterretning, så nu måtte julen smides ud, og der står nu et juletræ tømt for pynt i stuen - men lysene har jeg ikke nænnet at tage af endnu ... måske senere i aften ... måske i morgen.
Vil gerne hilse alle læserne af denne blog, og jeg håber, at I har haft en dejlig, fredelig og glad jul.
Jeg sender jer de bedste hilsner og gode ønsker for 2009!!

Alternativ julefrokost

2008-12-29T18:41:00.004+01:00

Julefrokosten juledag blev indtaget ved en naturlegeplads i skoven (Ja - vi er MEGET heldige at bo så tæt ved en dejlig skov!).

Den bestod af rugbrødsmadder med smøreost og rullesandwiches med æggesalat - ikke så kulinarisk, men alt smager bare så meget bedre, når det indtages i 2 graders varme og i den fri natur. Skal ellers hilse og sige, at theen i thermokanderne gjorde godt for både hænderne der holdt om kruset og i halsen!!

Her kommer julebillederne ...

2008-12-29T17:12:00.015+01:00

Så har der igen været dømt blog-pause. Men nu begynder jeg at vågne af jule-stemnings-euforien - eller var det jule-trætheden??

Lægger lige et par billeder på fra familien jul. Som I kan se, så var der besøg af "julemanden" og en "nisse-assistent"!

Derudover blev der hygget - og ikke mindst pakket gaver op. Og igen måtte det erkendes, at Onkelen og Tanten i Norge står højt på hit-listen, idet de havde sponsoreret familiens Playstation! Så TAK til jer - og tak til alle jer andre også! Alle gaver faldt i god smag, og der er blevet leget og læst lige siden!

****

Juletræspynten trådes

Træet pyntes

Lillejuleaften med Yatzy og hjemmelavet konfekt

Mens vi venter

Vi prøver at tage et billede af alle børnene samtidig - og det er mission impossible!

Så er vi klar til at spise julemiddagen

Julemanden og hans nisseassistent

Julemanden holder lige en pause for også selv at åbne et par gaver ...

Og så spilles der!!!

Dansen om juletræet efter det hele er overstået!

Når sjælens strenge spiller sammen i en smuk juleharmoni

2008-12-21T23:32:00.008+01:00

Åhhh, så poetisk man nogle gange kan blive. Men jeg har bare oplevet noget, som ikke rigtig kan beskrives med ord - og med rette - for det var musik. Jeg har tre gange denne weekend mødt musik, som har rørt noget i mig.

Første gang var ved julegudstjenesten i går, hvor der var et dejligt, livsglad kor, Connect, der med deres friske smil og smittende glæde formidlede julens budskab på en dejlig og vedkommende måde.

Anden gang var i dag. Jeg havde begivet mig ud på "sjopping" som min 8-årige siger. Og der, midt i storcentret stod der 7 teenagere og frembragte den skønneste musik! Der var 5 der spillede xylofon/marimba, en på div. slagtøj og en bag trommesættet. Og når jeg siger xylofoner, så mener jeg det. Der stod 6 kæmpestore 3-4 oktavers instrumenter af forskellige materialer. Og som de da kunne spille! Jeg har aldrig hørt noget lignende - og pludselig stod jeg der og blev flov over at stå og tude over musikken i et storcenter - men på en eller anden måde rørte det ved nogle følelser inden i mig, som det var længe siden, der var nogen, der havde været i kontakt med. En helt tilfældig oplevelse, men så absolut tiltrængt!

Tredje gang var her i aften, hvor Trine Gadeberg (Pyt) gav en helt igennem dejlig koncert. Hun kan synge - og hun har charme og frisk livsglæde, som ikke gjorde oplevelsen mindre. Igen fik jeg motioneret nogle følelser derinde.
Så nu er jeg mæt i sjælen, og nyder tilstedeværelsen af manden, der prøver at få juletræet til at stå lige!

Så blev han 5!

2008-12-20T22:15:00.018+01:00

I går var der så en fantastisk sød lille dreng, der blev 5 år! Han blev vækket af brødrene som sig hør og bør med fødselsdagssang og flag.
Og så gik det ellers hurtigt nedenunder til de ventende gaver. Der var en cykelhjelm, en ringeklokke, et spil, nogle kort, et penalhus "med tre lynlåse", et håndklæde og nogle penge.

Og altimens han åbnede gaverne sad de tre andre og spekulerede over, om der mon ikke var en gave til dem.

Og det var der - de fik alle fire en fællesgave - en juniorguitar. Så nu bliver der øvet på "se den lille kattekilling".

Senere på dagen blev vi invaderet af en stor flok pirater, og inden længe løb der 10 sørøverfætre og -kusiner rundt i haven på skattejagt. Og derefter blev gavestablen udvidet med både en opgavebog, magnetbogstaver og en bil.

5-årsdrengen havde bestilt "frugtmand" til servering, og onkelen havde medbragt tilhørerende fyrværkeri til aneldningen.

Senere på aftenen, da de to yngste fætre var kørt hjem i seng, og den ældste var blevet for at overnatte, gik den vilde fangeleg gennem hele huset. 5 fætre og 2 kusiner i fuldt firspring. De fik lov, og efter en halv time havde de fået løbet krudtet af. Og det var så enden på den dag.

Vi to fik så smidt os i hver sin sofa og tænkte over dagen, og dagen for 5 år siden. Vi mindedes hvor hurtigt den lille mand kom til verden, og hvordan Thomas kørte som en bølle og over for alle røde lys, men jeg sad og skreg ned i sofapuden ... men vi nåede dog ind på fødestuen! Og som Thomas kommenterede, og som vi fik os et grin over: "Det var så første og eneste gang den dreng havde travlt med noget!"

En hyggedag

2008-12-17T22:23:00.008+01:00

En tanketorsk fra min side var i dag skyld i, at den 4½-årige måtte aflyse sin fødselsdagsfest for børnehave-vennerne... Jeg havde bestilt tid til 5-års tjek hos lægen (med dertilhørende vaccination) i går. Det resulterede i, at jeg hentede en febervarm dreng i børnehaven i går, og i dag har vi så haft hjemme-hyggedag.
Det var slet ikke så ringe endda - og så har vi måttet love ham en ny fødselsdagsfest efter nytår! Så dagen blev taget i meget langsomt tempo. Så de to mindste nåede at få et bad i badekarret - og ikke blot et hurtigt brusebad. Vi nåede at sidde i sofaen og læse bøger og der blev leget og hygget og spist frokost i meget laaaaaang tid!
De to store kom tidligt hjem, og til eftermiddagsservering holdt vi "dip-fest".

Som den ene 8-årige kommenterede: "Det er synd for Far, at han ikke er kommet hjem endnu!" Altimens han sad fordybet i en af de 51 bøger, vi havde slæbt hjem fra biblioteket tidligere.
Ren hyggedag!

Dengang det var lucia ...

2008-12-17T22:02:00.011+01:00

I fredags var det dagen før luciadag - så det betød, at man mange børnehaver, skoler, fritidshjem etc. bød på hvidklædte børn med lys i hænder og hår.

Ingen undtagelse var børnehaven, som de to yngste går i. Og hvilken oplevelse. Den 4½-årige går jo i mini-klub, og det er dem, der får lov til at gå luciaoptog. Spændingen var til at tage at føle på, da jeg kom derhen. Og hvor var de dygtige, de små - undskyld store - børn!

Her følger et par billeder, som siger lidt om stemningen.

Dygtige børn, som kunne synge, så det kunne høres ... det kunne de 40 5. klasser jeg mødte i indkøbscenteret senere på dagen godt lære noget af! De nåede ikke børnehavebørnene til sokkeholderne!!

En stjerneglad stjernedreng!

Og søde var de - omend spændte på begivenheden

Og så var det godt, at man kunne få en lun, hjemmebagt "luciakat" inden man gør klar til næste optræden.

2 gange luciaoptog blev gennemført til topkarakter - omend man måtte gå i mors sokker, fordi der i husstanden bare ikke fandtes hvide sokker i børnestørrelser.

Når fårene slipper op

2008-12-15T21:37:00.005+01:00

8-årige: Mor, Far sagde jeg skulle tælle får.
Mor: Ja ...
Der er ikke flere får. Jeg nåede til over 200!
Jamen, så tæl kaniner!!!

Hvordan hænger det sammen??!!

2008-12-12T22:06:00.001+01:00

Der var to ting i min indkøbskurv i Kvickly i dag: Osteklinger og skiveskåret ost. Det var en spøjs sammensætning ...

Forskud på julegaverne

2008-12-04T22:33:00.007+01:00

Så har jeg fået årets første julegave! Det er noget, som jeg har ønsket mig i mange år, og som det nu er lykkedes svigermor at få fat i. Så for første gang har jeg en julekrybbe sat op, som børnene gerne må røre ved og lege med! Det er en genial Playmobil kreation, og der er allerede blevet flyttet rundt med både får, bålsted, krybbe, kameler, konger, og alt muligt andet. Det er helt i orden med mig!

Kærlighedens mysterier ...

2008-12-02T22:34:00.002+01:00

"Mor, hvad betyder det, når en pige blinker til en?"

Tja ... så måtte vi jo tage den snak.
Hvor er jeg tanknemmelige for, at han gider spørge mig - og så har vi forøvrigt aftalt, at han ikke må få en kæreste uden at spørge sin mor om lov først! :-)

Tillykke - igen

2008-11-30T00:07:00.006+01:00

Så blev det endnu en fætters fødselsdag. Vi siger tillykke til en glad 5-års dreng, der er så stærk, at han kan skubbe sin fætter op ad bakken!!

Vi glæder os til festen!

Spøgelsesgangen

2008-11-28T18:57:00.007+01:00

Hver nat mellem 2 og 4 hører jeg hurtige små trin i gangen. Det er yngestemanden, der kommer stormende med puden i den ene hånd, dynen i den anden og bamsen under armen. Han stopper i midten af fodenden af vores seng. Først kommer der en bamse flyvende, så en pude, og tilsidst kommer han kravlende op med dynen efter sig og mosler sig godt til rette i "smørhullet". Det er forfærdlig irriterende og skrækkelig hyggeligt!
I morges vågnede han som sædvanlig op ved siden af mig, og skulle så enormt meget tisse. Han lå der og sprællede i forsøget på at holde sig.
"Jeg skal tisse, jeg skal tisse!"
"Jamen så gå op på toilettet"
"Ok - for jeg er hvert fald ik' bange for mørke"
"Jeg er hvert fald ik' bange for mørke!" lød det endnu højere og bestemt. Faktsik fik han sagt det med så meget overbevisning, at han et øjeblik fik overbevist sig selv om sandheden i udsagnet.
Dernæst vraltede han ud af sengen, men idet han åbner døren ud til gangen lyder der hastige trin tilbage mod sengen og en skræk i stemmen, som ikke høres ofte fra den ellers totalt frygtløse 3-årige: "Jamen, der er jo spøgelser!"
Så var der ikke andet at gøre end at stå op og gå på spøgelsejagt!

Tillykke

2008-11-27T22:37:00.007+01:00

I anledning af min nevøs og mine sønners fætters 14-års fødselsdag lægger jeg lige et billede på, der viser deres beundring for deres store fætter. Billedet er godt nok 9 måneder gammelt, men de er stadig lige betagede af ham og hans evner!

Og så fandt jeg lige et billede mere, hvor han slapper efter at have lagt fliser i vores indkørsel!

Tillykke! :-)

Vil du høre en hemmelighed?

2008-11-25T21:43:00.010+01:00

Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen blev jeg betroet en hemmelighed af en hviskende og storsmilende 4½-årig: "Far har lovet, at jeg må hjælpe med at hente julekasserne, når vi har spist!"

Og så blev der ellers guflet aftensmad, så man kunne få begyndt julen. Der blev danset nissedans, og nu ligger der nissetøj spredt rundt i hele stuen. Og mon ikke så også julestemningen snart indfinder sig?

Vinteren er her

2008-11-22T22:04:00.009+01:00

Nu har vinteren for alvor meldt sin ankomst til vores nærområde. Det betød, at der skulle ryddes fortov på denne skønne morgen ... og selvfølgelig var manden ikke hjemme, så det var undertegnede, der fik æren af at trække kold morgenluft ned i de trætte lunger mens kosten blev svinget og saltsækken fundet frem fra skuret. Men når månen smiler, gadelampen lyser stille, og man for en gangs skyld er den første på gaden til at få ryddet, så er det ikke så ilde endda!

Eftermiddagen blev fordrevet med en gåtur i den smukke skov. De tre ældste var gået i forvejen for at lege lidt ved "legetræet", og så kom mindstemanden og jeg, da vi var klar. Han syntes det var passende, at han havde løvehuen på idag ... gad vide, hvad hesten har tænkt.

Med sådan et firkløver kan man da kun føle sig heldig!

En ven at tale med

2008-11-21T11:15:00.005+01:00

Op på cyklen og afsted til børnehaven ad isglatte og livsfarlige cykelstier. Den 4½-årige cykler pænt ved siden af mig, mens munden kører. Efter en udsædvanlig pause på et minuts tid kommer denne dialog så:
4½-årige: "Ved du hvorfor jeg cykler ved siden af dig?"
Mor: "Nej?"
"Fordi så har jeg en at snakke med"
"Ja, det er altid godt at have nogen at snakke med".
"Men jeg har jo faktisk to jeg kan snakke med ... jeg har jo også Jesus!"

Det er da mærkeligt ...

2008-11-21T11:13:00.002+01:00

Så skinner solen endelig!! Skønt og dejligt og smukt ... og det eneste jeg går og tænker på er, hvornår den dog holder op, for jeg kan ikke holde ud at se på de beskidte vinduer!
Det er da noget mærkeligt noget!!

Den stærkeste

2008-11-18T21:15:00.005+01:00

4½-årige: "I børnehaven har vi en mormor-sang. 'Alle har en mormor'"
Mor: "Nå. Ved du hvem din mormor er?"
"Nej"
"Det er Bedstemor"
"Hvorfor hedder hun Bedstemor?"
"Det er fordi hun er den bedste"
"Nå. Hvorfor hedder han så Bedstefar?"
"Det er fordi han er den bedste"
"Nej - det er fordi han er den stærkeste!"

Julebagningstræning

2008-11-17T21:21:00.005+01:00

Eftermiddagen blev tilbragt med at træne til julebagningen. Modellervoksen blev hevet frem, og så gik produktionene i gang med stor iver og kreativitet.
Den ældste mente, at hans værk skulle foreviges, så her kommer et billede.

"Mor, kan man se, at de kigger forelsket på hinanden?" Tjo - og hvis I ikke kan se det, så har jeg sagt det nu!

Den første "sne"

2008-11-17T21:11:00.004+01:00

Og for en smuk dag. Den begyndte med solskin - ja, da solen altså stod op. Så på med hue og vanter og op på cyklen. Da vi nåede halvvejs kørte vi ind i en haglstorm. Og mens jeg syntes det var træls med våde bukser og en øredøvende larm på cykelhjelmen, kørte den 4½-årige ved siden af mig og nærmest hoppede op og ned på cyklen. Han sang for fuld kraft: "Det sner, det sner. Det er den første sne!" altimens han hjulede derudad.
Desvære forsvandt haglene hurtigt, så selvom 15 børn stod i kø i garderoben for at få flyverdragterne på igen, nåede de ikke megen leg i "sneen".
Men glæden og gensynsglæden var til at tage at føle på. Og det er jo en god start på en ny dag!

Legotanker

2008-11-11T22:14:00.014+01:00

I aften blev der tid til at give de to ældste lidt kvalitetstid. Den blev brugt til at bygge lidt videre på den Lego-togbane de fik i fødselsdagsgave.
Se, problemet var, at moren næsten nød at bygge mere end drengene, og da de var færdige med deres små projekter, fortsatte moren med bare lige en enkelt kran mere ...
Jeg har pakket det væk nu af frygt for at fortsætte. Spørgsmålet er bare, hvorfor det var så rart at sidde og bygge?

Mulige svar:
1) Der er en enkel og fejlfri byggevejledning.
2) Man behøver ikke være kreativ eller tænke selv.
3) Det er en overskuelig og afgrænset opgave.
4) Følger man vejledningen får man et perfekt resultat.

Jeg skulle nogle gange ønske, at livet var lige simpelt - men det er det ikke, og sikkert derfor var det en lise for sjælen at få lov at bygge et par Lego ting!

Jeg har det fint

2008-11-10T22:39:00.003+01:00

Det er Mortens aften. Jeg har hverken spist and eller Morten.
Og jo tak, jeg har det ganske udemærket alligevel!
Tilgengæld bød aftenserveringen på en riskiks med brunost - og lige nu vil jeg gå hen og lave et glas appelsinjuice til mig selv og et til ham, der sidder klistret til computeren.

En ked dreng

2008-11-06T21:20:00.003+01:00

Efter laaaaang tids plagen og en times net-sikkerhedskursus igår aftes var timen endelig kommet, hvor faderen havde lovet ældstesønnen at blive oprettet på Facebook.
Men ak, de var ikke kommet ret langt ind i registreringen, før de blev afvist.
Man skal nemlig "heldigvis" være 13 år for at kunne oprette sig med en profil. Vi er fredet indtil han bliver snu nok til at sno sig udenom aldersbegrænsningen!

Ser fremad ...

2008-11-04T22:13:00.002+01:00

Ih, hvor jeg ser frem til, at vi kan få andre nyheder end dem om desperat kæmpende amerikanske præsidentkandidater. Hvor lang pause får vi mon inden cirkusset igen begynder? 2 år? 2½ år? 3 år?
Jeg glæder mig!

Livets store mirakel

2008-11-02T09:27:00.013+01:00

I går havde vi glæden af, at få besøg af en lille 3.500 g, 16 dage gammel skønhed. Han var helt vidunderlig, og man sættes pludselig tilbage i tiden og kan huske, hvordan det var, da man selv sad med de små størrelser i hænderne og faldt i svime over deres finhed, skønhed og totalt uskyldige liv. Og mindet om de vågne nætter og den ufattelige træthed kom også.

Sådanne perfekte fingre, en skøn mimik og en hud der er så blød som det blødeste man kan tænke sig.

Med tilladelse af babyens storebror fik mine to yngste lov til at holde ham, og de var stolte over tilliden, der blev vist dem.

På spørgsmålet om den 4½-årige havde lyst til at vi fik en baby i familien var svaret "nej". Og det var jo meget helidgt!