lørdag den 5. marts 2011

Morgen-lykke

Jeg ligger i sengen lørdag morgen. Jeg er alene hjemme med de to yngste, og hører at de skramler og pusler med at sætte morgenmad frem nedenunder. De har allerede været oppe i 1½ time, mens jeg har fået lov til at sove skønhedssøvn. Jeg kan se, at solen skinner udenfor mørklægningsgardinerne, og at det i dag måske er den første, længe ventede forårsdag.
Tallerkner skramler, glas klirrer, køleskabet smækker, og den 7-årige siger: "Jeg tror Mor bliver meget IMPONERET, når hun står op!" Jeg ligger lidt og smågriner og vender mig en gang mere under den bløde dyne. Den 5-årige kommer op ad trappen, giver kys og kram og hvisker i mit øre: "God morgen, Mor! Jeg elsker dig!"

tirsdag den 11. januar 2011

Føj!

Giv mig i dag min daglige Panodil.
Led mig ikke ind i omgangssygen.
Men fri mig fra at kaste op!

Det synes at være min bøn for idag ... to børn har klaret en gang opkast. Vi andre venter med uro i maven på, om det også bliver vores tur.

Føj!

søndag den 19. december 2010

7 år - og fest i 3 dage!

Så fyldte min guldklump 7 år - og selvfølgelig skal sådan en begivenhed fejres! Han kom til os for 7 år siden som vores egen helt specielle og højt elskede julegave. Jeg husker endnu følelsen af at sidde med ham i armene juleaften og bare nyde, at have sådan en skøn og smuk baby, der sov roligt, blidt og uskyldigt!
Men de dage er ovre, og nu er det en klog og skøn skoledreng, der har plads midt i familien.
Fredag var der 21 børn, der indtog huset her. Heldigvis havde vi allieret os med en klassekammerat, der havde fødselsdag for en uge siden - så det betød, at vi var 3 voksne til at servicere og holde ro og orden.


Søde børn er de - men det giver altså noget larm med sådan en flok!

Lørdag var det så familiefødselsdag. Desværre var der en del frafald pga sygdom og dårligt vejr, men vi hyggede igennem os, der var der.
Men hvad stiller man egentlig op med en 7 årig knægt, som kun har ET ønske om dessert til sin fødselsdagfest, og det ønske er budding?? Tjo ... man laver budding! Og lader som om, at det er helt normal fødselsdagsdessert for en 7-årig!


I dag var så selve dagen ... med morgenvækning og nattøj lige ind til middag. Masser af ro og fred. Tid til at bygge lego, spise langsomt og strikke fingerstrik af hele det nøgle garn, han fik i kalendergave i morges.

Nu sover han, og jeg har hevet balloner ned og pakket flag væk. Men mindet om en dejlig weekend i Mathæus' tegn vil følge med os lige ind i juletravlheden!

tirsdag den 14. december 2010

Sct. Lucia



Så oprandt dagen - sct. Lucia-dagen! Når man er 5 år kan det være meget spændende at skulle gå i lucia-optog. Endelig er man blevet en af de store i børnehaven! Og i ugerne op til den store begivenhed har vi øvet på sangen. To vers fyldt med uforståelige ord for en 5-årig. Så derfor blev "rundt om i hus og hjem" til "rundt i Jerusalem". Og linjerne med "Skænk os af lykkens væld - lige til livets kvæld" til nogle uforståelige lyde, der lød lidt som det skulle.
Og selvom man er en lille vild-krabat, så ser man da ganske yndig ud som stjernedreng!

Men hans egen identitet forblev intakt - han har forskellige strømper på, selvom de begge skulle være hvide :-)

Og når opgaven så er klaret, og man stiller op til "Bedsteforældre-fotografering", så kan man da godt lige tage en lille sejrsdans og lidt kung-fu-øvelser!


mandag den 22. november 2010

Ornitologspire

Lørdag eftermiddag: mor og far og dejlig besøgende trænger til at ramme sofaen og lige få en øre-pause. De to ældste har besøg, og mindstemanden følger jo altid trop, så de er taget på fodboldbanen. Mellembarnet gider ikke den slags. Gode råd er dyre. Heldigvis siger den dejlige besøgende: "Giv ham et kamera og send ham ud og fotografer fugle". Nøj, hvor hun forstår ham!


Dagen inden var fodringssæsonen begyndt, og træet bugnede med mejsekugler. Og inden længe var han i tøjet, havde fået påsat faderens fotostativ på moderens ydmyge pocket-kamera, og så sad han i skjul på terrassen og fotograferede fugle.
Nogle af billederne ses herunder:



Og ja - det er svært at tage gode fuglebilleder i novembergråvejr med et lille kamera med digitalzoom. Men han fik da både musvit, blåmejse og spætmejse.

I store stakke ...

Tænk at have en far, der bager vafler i Rasmus-Klump-mor-stil! Og her ser vi endda kun et udpluk.
Og når mor så lige har lavet lækker Ingridmarie-æblemos med nelliker og kanelsmag til at komme ovenpå, så kan sådan en flok drenge godt nok spise!

Velbekomme!

PS: Og så håber jeg, at skriveblokaden er afblæst!

tirsdag den 14. september 2010

Dagen

Det er sengetid for de to yngste i husstanden. Vi går i gang med de sædvanlige aftenritualer, for lidt senere at være færdige med godnathistorien. Mens den 4-årige får sunget, bedt aftenbøn, bliver puttet og kysset, gør den 6-årige sig klar, til det bliver hans tur. Jeg sidder som sædvanlig på den lille stol ved siden af hans seng, og begynder som sædvanlig på den sædvanlige aftensang.

Tak Jesus for en dejlig dag
Fordi du var os nær
Mens natten ruller ud sit tag
Vær fortsat med os her.

”Moar! Moar!” plager han, selvom han ved, at jeg absolut ikke kan lide, at blive afbrudt i sangen.

Værn bror og søster, far og mor
Men sæt dig her hos mig.

prøver jeg ihærdigt at fortsætte, mens han bliver ved: ”Moaaarr! Mooooor! Stop lige!”

Det ber jeg om, fordi jeg tror,
At du er glad for mig.

Til sidst giver jeg op. ”Mor, hvad er 65 plus 65?” ”Det er 130” ”130 plus 600 hvad er det?” ”730” ”Så er 2 gange 365 lig med 730” ”Og hvorfor er det så vigtigt lige her midt i aftensangen?” ”Fordi så er to år 730 dage”. Længere tænkepause … ”Hvor mange dage har jeg levet?” Og her kommer moren til kort, for hun er ikke så stiv i hovedregning, at hun sådan lige kan regne ud, hvad 6 3/4 gange 365 er, når dagen endelig er nået der til, at man kan putte børn. ”Det er over 2.000 dage.” ”Så har du sunget den sang mere end 2.000 gange?” ”Ja, det har jeg” og så lægger han sig tilfreds ned på puden igen og smiler sit underfundige smil uden at lægge de gange til, jeg også har sunget den for hans brødre.

Lad også morgendagen bli’
Den bedste vi har set.
Så kære Jesus hviler vi
Helt trygt, nu har vi bedt!


Flere tusinde gange har vi takket Gud for en dejlig dag, har vi bedt om hans beskyttelse, og bedt om, at dagen i morgen må blive den bedste indtil nu. Er det ikke lidt overdrevet? Kan vi blive ved? Kan man nøjes med at gøre det en gang om måneden? En gang i kvartalet? En gang om året?

For Gud bliver det aldrig trivielt at lytte til vores bøn og sang. Og han synes ikke, at det er at regne i for små enheder, når man regner i dage. En time er for kort, et år er for langt. Dagene er de små bidder, Gud har delt livet op i, så vi kan sluge og fordøje det bid for bid.

Jeg kysser min søn og putter dynen rundt om hans dejlig varme ben, mens jeg beder min egen stille bøn om, at han må opleve hver dag som god, at han må forstå, at vi ikke skal bekymre os om dagen i morgen, og at den har nok i sin plage (Matt 6,34), og at hvis han kan blive med at lade den ene gode dag følge den anden, så bliver det til et godt liv. Og ikke mindst, at han kan glæde sig og juble over hver eneste dag, fordi hver eneste dag er givet os og skabt af Gud (Sl 118,34).

mandag den 9. august 2010

Første skoledag, 2010

Så skete det igen ... første skoledag og nye klassetrin.
De to ældste går nu i fjerde klasse (hvem skulle tro, at det gik så hurtigt at komme dertil???!!!), og den mellemste skulle begynde i 1. klasse.
Yngstemanden ser bare ud, som om det er ham, der har føste skoledag - men det er nok fordi han ved, at om lidt vanker der en tur i skolegården med de store - og DET kan han lide.


Dagen forløb i fin stil - alle kom glade og tilfredse hjem med taskerne fulde af nye bøger - som jeg har pakket ind! Den nyslåede 1. klasser kommenterede dagen således: "Det var nu godt at komme tilbage igen!"

På forældresiden er vi jo bare glade for at have en lille, tryg, overskuelig og dejlig skole lige på den anden side af vejen!

fredag den 18. juni 2010

Mors øjesten

Vores børn har kælenavne - den yngstes er "mors øjesten". I lørdags kom han krybende ind under min dyne kl. 4. Han kunne ikke nøjes med at ligge imellem mor og far - han skulle ligge og mose sig op ad mig, så jeg til sidst lå på yderkanten af sengen.
Da det blev lidt mere morgen, spurgte jeg ham, hvorfor han kom og skulle sove under min dyne: "Fordi jeg sover så DEEEJLIGT dér!"

Her til aften sad han og trykkede intenst og længe på lege-mobil-telefonen. Faren spurgte, hvad han lavede. "Jeg skriver en sms til mor".
"Hvad skriver du?"
"Hej Honey! Jeg elsker dig i heleste verden! God nat og sov godt. Slut-prut-finale."

Er det så mærkeligt, at han er min øjesten?!