Jægere og samlere ...

Hvis menneskeheden kan deles op i ovenfornævnte to grupper er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvor min 5-årige skal placeres. Hele sommeren har han vandret rundt ude i haven og spist bær. Enten fra hånden og i munden, eller ned i en skål først, og så nyyyyyde dem i fred og ro senere. Og da vores have kun frembringer det, den selv kan uden menneskelig intervention, så har han haft rigeligt af hindbær, ribs, stikkelsbær, vilde jordbær, blommer, solbær og nu brombær og hyldebær. Lillebror følger også pænt med, men der også en snert jæger i ham, må man sande, når han kommer farende med den ny-snittede lanse, som storebror har fremstillet i SFO'en!
Fredag morgen fandt jeg dog den 3-årige siddende ude på trappen med en skål fuld af hyldebær. Og mindsandten om han ikke fik spist to hele klaser. Jeg synes de er sure, men det utroligt, hvad man kan få ned, når bare man selv har plukket dem, og selv har valgt det.

Hans C-vitamin depoter må være fyldt godt op.

I dag gik vi så på kastanjetur. De to mindste og en kammerat. Udstyret med hver sin pose blev der gået til den. Og kastanjer og andre "kerner" er der nok af i år!

Og smukke er de da, når de er "nyfaldne" og helt skinnende og glatte.

Da vi var kommet hjem med fyldte poser, skulle høsten gøres op, så alt blev hældt ud på spisebordet, og så blev der talt.

 

Den 5-årige havde samlet 62 kastanjer, og 22 "æg", som han kalder skallerne. "Ja, det bliver jo så altså 11 æg i alt, for de er jo gået i stykker!" rettede han det til. Jeg kan da godt forstå, at matematiklæreren er lidt opgivende overfor, hvad hun skal bruge dette år på!

Klassefest

Nå ja - så var der jo også en børnefødselsdag, der skulle holdes for klassekammeraterne. Endnu engang må jeg konstatere, at de har nogle ualmindeligt søde venner. Tænk sådan en flok på 15 unger, der er sammen i 3 timer uden det mindste optræk til konflikter, diskussioner eller drillerier. De spiste med god appetit, legede lidt i haven, og var derefter på tur i skoven. Godt farmand altid er god for en hurtig tur!

Vi nåede da lige hjem og fik givet dem de sidste kalorier inden de blev afhentet. En af pigerne var lidt skuffet over, at de slet ikke nåede ind og lege, og jeg er bare glad for, at alle værelserne stadig er ny-opryddede.

20. september 2009

Og så tager vi lige en dag mere!

Og endnu flere gaver ...

Til både små og store ...

Og så var det ellers ud af huset alle mand, for det var årets store loppemarkedsdag på skolen. Så der blev både solgt fra de forskellige boder, og der blev købt ind af både små og store. Og for en gangs skyld fik vi også andet end skrammel med hjem. Der var adskillige gode legesager, spil og sågar svømmefødder med hjem. Men et af de store hit var sæbekassebilen, som faren alligevel ikke kunne få sig selv til at smide ud. Den er blevet flittigt brugt siden da - dog uden sikkerhedssele og styrthjelm (og mine brødre ved, hvad jeg hentyder til!!!)

Aftensmaden blev indtaget på Jensens bøfhus - det er der ikke det store at skrive hjem om - men vi fik da vores mad - til sidst ...

og alle kunne drage mætte og trætte hjemad efter endnu en begivenhedsrig 9-års fødselsdag!

19. september 2009

Så er fødselsdagssæsonen skudt igang! Lørdag morgen var der den obligatoriske morgen"vækning" med flag og skønsang, og dernæst gaveåbning ved sofabordet.

Det var lidt svært at begejstres totalt over de følgende gaver, efter mobiltelefonen var blevet åbnet. Den var højt ønsket og læææææænge ønsket. Som jeg så diskret blev belært ved morgenbordet: "Mor, NU har alle i klassen mobiltelefon!"

Eftermiddagen bød på 22 mennesker i huset, endnu flere gaver, boller, smoothies, skovtur og aftensmad og pandekager. Og selvom det kun var Theodor der rent fatsik havde fødselsdag på præcis den dag, blev Nathaniel også fejret!

Alle gik godt brugte i seng, og prøvede at samle kræfter til den følgende dags delvise gentagelse ...

Årets gang

Lørdag aften bærer jeg en træt lille 3-årig ud i bilen, fordi det nu er tid til at komme hjem og sove oven på en begivenhedsrig, lang dag. Pludselig lyser han op i et smil og peger mod himlen og siger: "Mor, se en stjerne! Det er længe siden jeg har set en stjerne."
Ak ja, nu er vi ved at være der, hvor han igen kommer til at opleve mørket - det er et halvt år siden, han sidst har bemærket det.

Hyggelige billeder fra Kraków

Kraków har en hyggelig, gammel bykerne, der ikke blev bombet under krigen. Og byen har en rig og spændende historie som gammel kongeby og hovedstad. Vi fik en aftentur rundt i byen med en yderst veloplagt og veloplyst guide, som vi efter 3 timer måtte sige til , at nu MÅTTE vi altså slutte! Jeg eksperimenterede ikke med natbilleder med mit lille lommekamera - så her er et par skud fra turen rundt i byen inden det blev mørk, krydret med at par andre billeder, der siger lidt om, at vi faktisk nåede andet end laaaaaange møder!

Godt for sjælen?

Min kursus-venner tog i går eftermiddags til Auschwitz og Birkenau - men det var ikke lige, hvad min sjæl havde brug for! Så jeg blev hjemme og arbejdede. Det var heller ikke, hvad min sjæl havde brug for, men det var et nødvendigt onde, ellers havde min sjæl og min kollega brug for krisehjælp mandag morgen!
Efter at have siddet længe og arbejdet, tænkte jeg, at min sjæl ville have godt af en løbetur. Så på med sko, tøj og iPod.
Jeg befinder mig lige nu i Kraków for dem, der ikke ved det, og jeg kender ikke terrænet. Så det blev et kvarter den ene vej, og et kvarter den anden vej.
Jeg er ikke sikker på, at den tur gjorde noget godt for mine lunger - men den var god for kredsløb, muskler og generelt velbefindende.
Og ud fra blikkene jeg fik fra de myldretidsplagede fodgængere, så er det bare ikke dagligdag at se nogen løbe rundt i gaderne.

Belønningen ...

Et karbad med bobler, en sudoku og i seng inden 22 ... det gør sandelig godt efter en dag med undervisning med 120 km/t af en kompetent underviser.

Giv mig lige en pause ...

Jeg er bare så glad for, at jeg ikke drikker - for så havde jeg slået mig på flasken. Jeg er bare så glad for, at jeg ikke ryger, for så havde der stået en tyk, grå os ud af alle sprækker i huset. MEN desværre har jeg ingen holdning til mørk chokolade ... sååååå ... øhhhh ... gad vide om jeg stadig kan være i kjolen, når jeg nu skal til bryllup på lørdag?

Men ja - det er nogle meget pressede uger vi har været igennem - det er ligesom bare gået ud i et uden mange pauser til lige at trække vejret i, og det er bare ikke godt. Hvordan kan det være, at jeg på en uge måtte bruge fire aftner på skolen? Forældremøde, bestyrelsesmøde, klasse-social-komsammen og loppemarkedskomité - og vupti der røg den uge!
Næste uge er jeg bortrejst på kursus, så det glæder jeg mig vældig meget til, men samtidig efterlader jeg jo manden alene hjemme med fire børn - og det ved jeg jo godt, hvordan det føles! Men så er det dejligt, at vi er så velsignede med bedsteforældre, der stiller op, når det brænder på.

Men midt i al denne jammer, så skete der noget meget godt i går. Jeg har nu i to måneder ledt efter sko til den føromtalte bryllupsfest. TO MÅNEDER! Jeg har været i samtlige skobutikker i Lyngby, Lyngby Storcenter, Field's og Holte. Jeg har sågar haft en veninde til at tjekke i Roskilde for mig også. Men tænk sig, at man ikke kunne finde et par højhælede (ikke alt for høje!), pæne, ikke-blanke guldsko! Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte til Vejle for at få dem. Men i min desperation i går gik jeg ind i den lokale skobutik her i Nærum - og hvad finder jeg så? De sko, som passer helt perfekt! Og at de så er sat 500 kr. ned gør jo heller ingen ting.
Føler man sig bare lidt dum over, at man har fartet land og rige rundt til ingen verdens nytte? Ja! Men så kan man jo lære det: Det betaler sig at handle lokalt!

Anne-May - nu også med guldsko!