Dagen

Det er sengetid for de to yngste i husstanden. Vi går i gang med de sædvanlige aftenritualer, for lidt senere at være færdige med godnathistorien. Mens den 4-årige får sunget, bedt aftenbøn, bliver puttet og kysset, gør den 6-årige sig klar, til det bliver hans tur. Jeg sidder som sædvanlig på den lille stol ved siden af hans seng, og begynder som sædvanlig på den sædvanlige aftensang.

Tak Jesus for en dejlig dag
Fordi du var os nær
Mens natten ruller ud sit tag
Vær fortsat med os her.

”Moar! Moar!” plager han, selvom han ved, at jeg absolut ikke kan lide, at blive afbrudt i sangen.

Værn bror og søster, far og mor
Men sæt dig her hos mig.

prøver jeg ihærdigt at fortsætte, mens han bliver ved: ”Moaaarr! Mooooor! Stop lige!”

Det ber jeg om, fordi jeg tror,
At du er glad for mig.

Til sidst giver jeg op. ”Mor, hvad er 65 plus 65?” ”Det er 130” ”130 plus 600 hvad er det?” ”730” ”Så er 2 gange 365 lig med 730” ”Og hvorfor er det så vigtigt lige her midt i aftensangen?” ”Fordi så er to år 730 dage”. Længere tænkepause … ”Hvor mange dage har jeg levet?” Og her kommer moren til kort, for hun er ikke så stiv i hovedregning, at hun sådan lige kan regne ud, hvad 6 3/4 gange 365 er, når dagen endelig er nået der til, at man kan putte børn. ”Det er over 2.000 dage.” ”Så har du sunget den sang mere end 2.000 gange?” ”Ja, det har jeg” og så lægger han sig tilfreds ned på puden igen og smiler sit underfundige smil uden at lægge de gange til, jeg også har sunget den for hans brødre.

Lad også morgendagen bli’
Den bedste vi har set.
Så kære Jesus hviler vi
Helt trygt, nu har vi bedt!

Flere tusinde gange har vi takket Gud for en dejlig dag, har vi bedt om hans beskyttelse, og bedt om, at dagen i morgen må blive den bedste indtil nu. Er det ikke lidt overdrevet? Kan vi blive ved? Kan man nøjes med at gøre det en gang om måneden? En gang i kvartalet? En gang om året?

For Gud bliver det aldrig trivielt at lytte til vores bøn og sang. Og han synes ikke, at det er at regne i for små enheder, når man regner i dage. En time er for kort, et år er for langt. Dagene er de små bidder, Gud har delt livet op i, så vi kan sluge og fordøje det bid for bid.

Jeg kysser min søn og putter dynen rundt om hans dejlig varme ben, mens jeg beder min egen stille bøn om, at han må opleve hver dag som god, at han må forstå, at vi ikke skal bekymre os om dagen i morgen, og at den har nok i sin plage (Matt 6,34), og at hvis han kan blive med at lade den ene gode dag følge den anden, så bliver det til et godt liv. Og ikke mindst, at han kan glæde sig og juble over hver eneste dag, fordi hver eneste dag er givet os og skabt af Gud (Sl 118,34).