lørdag den 20. marts 2010

Lidt om vandmolekyler

Jeg fulgtes med den 6-årige hjem fra skole i går, da han sådan lidt gammelklogt fortæller om vejret: "Se, mor, det støvregner. Det er fordi vandmolekylerne er helt små. Så er det nemlig kun stenene der bliver våde."
"Jo, jo" siger man så og tænker på, at det nu er et ganske avanceret pensum de holder sig i "natur og teknik" i 0. klasse! Og en smule ambitiøs ud i det naturfaglige bliver man da også på knægtens vegne.