Så glad, så glad!

I dag var jeg lige henne og tale med en kollega, og da jeg kom tilbage til min egen plads igen, havde klasselæreren ringet og lagt en besked på telefonsvareren, at jeg skulle ringe tilbage. Uha-uha. ..

Det lykkedes med bævende hjerte lidt senere at fange hende i et frikvarter. Jo - men hun ville da bare sige, at hun havde lavet en læseprøve på vores ene søn i går. Og siden maj sidste år har han forbedret sig 100%! Hvis han havde gået i 1. klasse havde han ligget i de øverste 2% af klassen! Og så er jeg JUBLENDE lykkelig, selvom han går i 2. klasse - for det betyder, at han er rigtig godt på vej, og at han bare skal have endnu mere tid, og så skal vi nok komme op på klasse-niveauet! YES!!

Så al den læsetræning, og alle de bogstavlege, og alle de ordkort, og ekstra-timerne med dansklæreren har slet ikke været forgæves! Han skulle bare bruge lidt mere tid end de andre hurtiglæsere i klassen - og det har han heldigvis kunne få lov til at få, takket være den lille og trygge skole han går i. I efteråret gik dansklæreren helt tilbage med ham, gav ham 1. klasses læsebøger og 1. klasses skriftlig danskbøger, og det har givet pote. Han fik lov at sætte farten ned, få tingene ind i sit eget tempo, så han kunne følge med, og nu rykker han.

Ja, jeg er stolt i dag!

Han skal nok klare sig

I dag fik den 5-årige irritereret sin ældste storebror, så der lød denne kommentar, som jeg STRAKS skrev ned på en lille lap, så jeg kunne huske den til det blev "sofa-pc-tid":
"Stop så, Mathæus. Jeg kan også godt finde ud af at sætte grænser - og jeg ved, hvor de skal sættes!"
Sådan, sønnike! Jeg ved ikke hvor du har citatet fra, men det er en fantastisk ting at kunne sige - specielt når man kun er 8 år! Jeg er ikke i tvivl om, at der var mange menneskers liv der ville være meget nemmere og lykkeligere, hvis både de selv, og de mennesker de omgås, kunne finde ud af - klart og tydeligt og ikketruende - at markere, hvor deres grænser går.

"Jamen vi er jo kærester!"

Da jeg hentede mine to yngste blev jeg vidne til og deltager i denne samtale:
C: "Wilhelm, vi er jo kærester. Så du må ikke gå. Du skal være her."
W: "Okay."
Mig:"Er du da kæreste med Wilhelm?"
C: "Ja da"
Mig: "Jamen du har jo ikke spurgt mig om lov!"
C: "Må jeg godt være kærester med Wilhelm?"

Hvad siger man så??!! For det første var det kvinden der anmodede moren om at få lov at være kæreste med sønnen. Det er da ligestilling, der vil noget.
For det andet, så er de altså kun 3 år - så er det vel lige lovlig tidligt at begynde at love ham bort!
Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvad jeg fik svaret den unge dame. Men hun er vel i virkeligheden også ligeglad med, hvad jeg mener om den sag.

Vinterkolde blomster

Og så stod man op til snestorm her til morgen. Heldigvis var den kortvarig. Så inden det blev tid til at køre i børnehave var vejret så dejligt, at faren valgte at cykle. Det er jo fint - men jeg skulle hente, og det skulle så også foregå på cykel. Heldigvis fandt jeg en snefri solskinslomme at gøre det i.

Men det må godt nok være koldt at være forårsblomst i det her vejr!

Den glemte prioritering

Søndagens to-do-liste havde fire punkter: løbe, rydde op og gøre rent på børnenes værelser, plante stedmoderblomster, gøre badeværelserne rene.

Som så ofte før, så glemte jeg at prioritere listen, så det, som egentlig var mest presserende blev ikke gjort. Det er stadig sundhedsskadeligt at opholde sig på førstesalen, hvor de stakkels små poder nu ligger og sover. Tilgengæld kunne jeg sætte tre kryds på sedlen.

På mandens to-do-liste havde børnene "skrevet": sætte trampolinen op igen. Så selvom det var så koldt, at han blev nødt til at have hue på, så blev foråret indviet med en trampolinopsætning. Alle hjalp til - og da der kom to legekammerater på besøg senere på dagen, ja så blev der brugt over 1½ time derude. Så motion har de i hvert fald fået.

Men nu er det slut med at sidde her i sofaen med pc'en på de varme lår. Vasketøjsbunken venter - og børneværelserne?? De står stadig på listen.

En lille pause

Mindstemanden fandt jeg i går siddende sådan her:

Jo ... man må bare finde sig et stille hjørne af og til, hvis man har brug for ro og fred i dette til tider kaotiske hus.

Han havde fået lov af storebror til at låne Nintendoen: Storebror havde nemlig selv fået 1 dags forbud, fordi han lå og spillede efter han var blevet puttet i seng. Se, sådan nogle strenge forældre har de stakkelse børn!

Det store arkivskab

Min blog lider af lange pauser. Det skyldes ikke, at der ikke sker noget - det er lige netop det, der er problemet: Der sker for meget til, at jeg også kan finde de små tidslommer der skal til for at få sat mig ned og skrevet.

Og det er noget skidt, for jeg har en hjerne, der fungerer lidt alternativt. F.eks. har jeg brug for at skrive. Jeg har brug for at få skrevet ting ned, så jeg kan få dem arkiveret de rigtige steder i hjernen. Jeg skal have alting indenom i overetagens store nervespindelvæv et par gange, før jeg er færdig med at fordøje indtryk, oplevelser og begivenheder.

Hvis jeg ikke får det gjort, så vælter tingene ned over mig på ubelejligede tidspunkter, og det er som om, at en ting ikke er rigtig "lukket af", før jeg har fået lagt den i mit mentale arkivskab. Jeg oplevede det sidste år ved denne tid, hvor først en halsbetændelse, siden en influenza lagde mig i sengen i rigtig mange dage. Nogle mennesker ser film, læser bøger, løser sudkoku, når de er sengeliggende. Jeg lå bare og arkiverede.

Jeg fandt ud af, at jeg var 2½ år bagud med "bogføringen". Der havde simpelthen ikke været tid til det mentale oprydningsarbejde siden mindstemanden blev født. Det var en tid med utrolig mange skift, ændringer, syge børn, søvnløse nætter, amning, flytning, ombygning osv, osv, osv. Alt det brugte jeg 6-7 dage på at fordøje og få lagt i de rette mapper, og siden da har jeg ikke beskæftigt mig mentalt med den periode.

Jeg tror, at bloggen her hjælper mig til at få sat styr på nogle af de ting. Den hjælper mig til at parkere nogle tanker og begivenheder, så jeg ved, at det behøver jeg ikke gå rundt og huske på, og desuden bliver jeg jo tvunget til at tænke tanken til ende, mens jeg sidder og skriver.
Så derfor sidder jeg og blogger denne smukke fredag middag, hvor jeg burde: gøre rent, vaske vinduer, fylde min krukker med de smukke blå stedmoderblomster jeg købte idag, pakke, svare emails, hente salven på apotekt de to ældste lige har fået ordineret til deres børnesår, aflevere biblioteksbøger osv. Men nej! Lige nu havde jeg brug for at få vendt et par tanker.
Bliver mine indlæg lidt for terapeutiske engang imellem, så ved du nu, hvorfor: Det er bare min hjerne, der er skruet sådan sammen.

pyyyh ... støn .... prust ....

Det er SIDSTE gang jeg holder to måneders løbepause om vinteren! Det er godt nok for hårdt at få korpusset igang igen, så man mister jo helt modet.
Det gik sådan set fint nok i forgårs, da jeg støvede løbeskoene af i et fantastisk forårsvejr, mens jeg mødte både dådyr og harer, og lyttede til en million sangfugle og ganske mange spætter, der bød dagen og solen velkommen.
Men i dag ... !
Ok - jeg kom igennem den lille tur på 3,7 km. Men det var hverken i god tid eller god stil. Så nu skal der noget løbedisciplin til, hvis det her skal komme til at gå godt!
På'en igen på søndag!

"Jeg er så glad for min cykel"

Nu da foråret nærmer sig, og det igen er tid til flere udendørsaktiviteter, tænkte vi, at mindstemanden godt kunne lære at cykle. Han har altid været glad, når der var fart over feltet, og en pivert er han heller ikke. Han har gjort vej og skov usikker siden juleaften 2007, hvor han fik en løbecykel, som har været et meget kært eje lige siden.

Det tog ca 15 minutters træning med fars hånd i nakken, inden han havde styr på det der med pedaler også. Men cyklen vi havde i skuret fra de tre ældre brødre var for stor - de har alle været over et år ældre end ham, da de lærte at cykle på to hjul. Så et hurtigt kig i dba og en tur til Solørd, og så havde han sin helt egen "ildcykel", som han kalder den.

Nu skal der bare styr på, hvordan man starter, og hvordan det lige er, man får bremset. Igår klarede et vildthegn det for ham, men det holder ikke i længden, og kan også gå hen og blive tidskrævende med alle de skadestuebesøg og tandlægevisitter. Her kommer han for fuld udblæsning på søndagstur i skoven!