søndag den 31. maj 2009

Tingene skal jo gøres ...

Selvom vi mest havde lyst til en doven dag i en hængekøje i skyggen, så måtte vi erkende, at sommerhuset lige trængte til den sidste finish inden udlejningssæsonen for alvor banker på. Vi fik slået græs, vasket vinduer, hygget på terrassen og styr på diverse digitalbokse, satellitbokse etc. så tyskerne kan få set deres sædvanlige programmer, når de nu har vovet sig helt herop til Danmark.

De to små hyggede sig med at gynge stort set hele dagen - når de da ikke lige skulle rundt og tjekke, om hulerne stadig er der, og om alt så fint ud i området.

Dagen blev sluttet med en tur til stranden, hvor vi pyntede lidt på et sandslot og fik våde busker.




Hjemturen gik over land - langt væk fra motorveje - for hvor er der smukt i Danmark, når solen skinner, og det hele står smukt og grønt og blomstrende.

Så er det pinse

En dejlig pinselørdag er gået. Om eftermiddagen blev de to ældste kørt på spejdertur. De var spændte og glædede sig til at tilbringe knap 2 døgn i det fri. Og så er det jo heldigt, at vejret er så helt fantastiske som det er, når man nu skal sove i shelter.

Da aftensmaden skulle indtages blev vi hurtigt enige om, at en spontan tur til stranden var på sin plads. Så picnic-kurven blev støvet af for første gang i år, og så gik det afsted. Den 5-årige var klar til at forevige begivenheden, og derfor får I her et sjældent billede, hvor både mor og far er med, og et - som hvis det var taget af en voksen - ville blive kaldet kunst!


Der blev spist lidt - og kastet mange sten. Og i anledning af pinsen brød vi principperne og skejede ud med en is til hver.

Bagefter blev der kastet endnu flere sten, fundet muslinger og overvejet, om man mon skulle tage en hurtig lille dukkert ...

Han gjorde det heldigvis ikke!

torsdag den 28. maj 2009

Er jeg så kannibal?

Så skete det, at jeg igen har fået lov til at blive et år ældre. Det er jo i sig selv en opmuntrende tanke, og selvom jeg fik mange kommetarer der gik på min fremskredne alder og et snart afsluttet årti, må jeg sige, at jeg vælger at se hver dag som en gave. Når man gør det, bliver det en glæde at kunne sige, at man har fået endnu et år lagt til sit liv.

Dagen bød på morgenvækning, flagsvingning, dynehygge og smækkys fra fire drenge og deres far. En af gaverne var en pung, som jeg selv fik lov til at gå ud og købe, efter jeg havde indtaget frokost med manden.

Ved caféen hang denne plakat:



Hvad kan man sige???? Wok med vegetar???? Hvilken slags vegetar? Køer, giraffer og flodheste er mig bekendt vegetarer, men der findes også mennesker, der er det. Ud fra prisen må man dog konkludere, at en vegetar er billigere end både kylling og okse.

Trods usikkerheden om vegetarens oprindelse tog jeg chancen. Jeg var dog lige ved at klage til tjeneren, for jeg fandt ingen vegetar i min wokret. Og smagsoplevelsen kunne også have været bedre, hvis de havde nøjedes med halvdelen af soyasaucen. Min misundelse over mandens lækre mozarella og pesto sandwich stod åbenbart så tydeligt i mine øjne, at han storsindet tilbød mig at vi kunne bytte tallerken, da vi var halvvejs igennem.

Det store spørgsmål står blot tilbage. Er jeg kannibal nu??!!

Så sejt!

Kristi Himmelfartsweekenden bød på rigtig mange gode oplevelser - og MEGET arbejde, men heldigvis af den sjove slags.

Der blev dog tid til, at en stor del af familien deltog i et sponsorløb for ADRA Danmark. Der blev gået til den med at finde sponsorer, der ville bidrage til, at der kom penge ind til hjælpeorganisationen. Opa blev dog snydt lidt, da han gladeligt sponserede børnebørnene med 30 kr hver i den tro, at det var i alt han skulle betale det beløb - men ak, det var pr. kilometer. Så blev det jo en dyr fornøjelse, da den ene fætter løb 10 km.

Men mine knægte kunne sandelig også. Nathaniel (8 år) havde fået samlet ind, så han fik 300 kr pr km. Når han så kunne løbe 9 km på den time, der var sat af til løbet, må man sige, at det var flot: 2700 kr fra en 8-årig!

Theodor løb 4 km, Thomas 6 km og undertegnede 8 km. Bedstefar løb endnu længere, men hvor langt ved jeg fatkisk ikke - men alle tilskuere og deltagere i løbet ved, at han ved hver runde lige fik et kys af konen, inden han tog en runde mere. Og det er da ikke det værste at blive husket for :-)

søndag den 17. maj 2009

En lille morfar ...

Det var ikke kun mig, der var søndagstræt idag!

Den 3-årige var pludselig væk her i eftermiddags. Det er jo aldrig rart, når der har været stille for længe, for så ved man jo, at der er noget galt. Jeg kaldte indendørs, men han svarede ikke, og jeg kunne heller ikke høre det der fnisende grin han ikke kan undertrykke, når han bevidst ikke svarer.

Jeg tog derfor turen over på legepladsen, for der var brødrene, for at høre, om han var stukket derover. Men nej. Så løb de tre brødre hjem, for de kunne da vældig godt tænke sig at tage ham på fersk gerning i at sidde i et skab el.lgn. og spille på Nintendo - vel at mærke UDEN at have fået lov af dem!

Efter en tur rundt på hans sædvanlige gemmesteder sagde jeg: Har I kigget i hjørnet bag sofaerne? Så var det, at jeg blev mødt med høj latter. Der lå han så, den lille mand. Han havde lagt sig til at sove - med hovedpude og slumretæppe og det hele!

Der er da ikke noget som en god morfar på sofaen sådan en doven søndag!

onsdag den 13. maj 2009

Brev fra skolen

Her til morgen fik den 5-årige så overrakt et brev, der var kommet fra skolen! Glæden og spændingen er "så småt" ved at tage form, kan man vist roligt sig.

Brevet indeholdt en invitation til en besøgsdag, hvor han kan se skolen, hilse på sine klassekammerater og lærere.
Jeg kan godt mærke, at der i hans verden er lang tid til den 10. juni!

Siden sidst

Jeg kan bare slet ikke følge med til at få opdateret sidens læsere om vores forehavender i den "lille" familie i Det Hvide Hus. Der sker så meget, og nogle gange lidt hurtigt, så jeg når desværre ikke at få alle guldkorn og gode fotosituationer lagt ind. Her kommer et lille resmué. Faren har holdt fødselsdag. 38 år! Han blev vækket af flag og skønsang fra morgenstunden, og fik overrakt gaven af mindstemanden: et par sikkerhedsbukser.


Da tiden nærmede sig aftensmad måtte vores to indbudte gæster desværre melde afbud pga sygdom til stor fortvivlelse for bønene ... for man kan da ikke holde fødslesdag uden gæster! Så måtte vi jo lige lave et hasteopkald til faster m familie, der straks var frisk på en lille spontan køretur mod lidt aftensmad og legekammerater til børnene. Så de (og han) fik en hyggelig dag.


Allerede fem dage senere havde Bedstemor fødselsdag - så det blev til en éndagstur over bæltet for at fejre hende med maner. Vi var tildligt oppe - kunne nå både at spise morgenmad hjemme og morgenmad i Jylland inden kl 9.30.


Alt i alt en HERLIG dag, som også bød på fætter/kusine leg og en indkøbstur i Bilka - hvad mere kan man så ønske sig? Nå ja, rabarbertærte og vafler til kaffen - så det fik vi så!


Bededagsweekenden bød på intensivt arbejde for moren og faren - så børnene blev endnu engang transporteret til Jylland, fik en ekstra fridag og en tur i Legoland!



Nogen kan ikke få det vildt nok



Andre er bange for en stille tur i pirat-bådene



Dog var der enighed om, at en tur i toget også er helt ok!



Heldigvis har Bedstemor og Bedstefars naboer også børnebørn, så pludselig var der tre fjollede, rødhårede 8-årige drenge, der fistrede rundt i haven.


Denne uge byder også på travlhed og ikke mindst en spændende weekend forude - ihvert fald for den 5-årige, som skal overnatte i Børnehaven med de andre før-skolebørn fra fredag til lørdag. Kufferten og soveposen er lagt frem!