Det er jo altid spændende at hente den 3-årige i børnehaven ... for hvad får man at vide af pædagogerne idag? I tirsdags havde han pure nægtet at forlade børnehaven, da de skulle på tur. For hvad ligner det sådan at komme og lave om på hans hverdag uden at spørge om lov først med en tur til havnen? Til sidst slap pædagogerne op for tålmodighed, trusler og overtalelsesevner og lod ham blive hjemme.
I dag blev jeg så mødt med:
"Wilhelm har sovet i dag. Ja, han blev ganske udadrettet her efter frokost, så vi tænkte, at det var bedst, at han fik sig en lille pause."Udadrettet??!!Herhjemme kalder vi det simpelthen "umulig", "møgirriternede", "gal" eller "træls". Men på pædagogsprog hedder det åbenbart, at man bliver for "udadrettet" mod de andre børn og verden i sin helhed.
Vi har jo aldrig frygtet at han skulle gå med indelukkede følelser eller frustrationer - de skal nok komme ud, og det var så det, der åbenbart var sket i børnehaven i dag.
At den lille fyr var træt kan jeg da også godt forstå. Han stod op kl. 5.30 og mente helt klart, at det da var morgen, for fuglene larmede og solen skinnede ... og at man så bliver lidt "udadrettet" om eftermiddagen efter at have leget ude hele formiddagen, er der nok ikke så meget at sige til.
Så nu er han kommet med i en "omsorgsgruppe" (endnu et nyt pædagogisk begreb jeg er blevet præsenteret for idag), der lige er blevet oprettet. Det er en lille flok, som skal ind og sidde stille og få læst en historie eller leget nogle helt stille lege, så de lige får sig en pause. Og det er jo en ganske glimrende idé og løsning på hans "udadrettethed".
Opslag
