Tillykke - igen

Så blev det endnu en fætters fødselsdag. Vi siger tillykke til en glad 5-års dreng, der er så stærk, at han kan skubbe sin fætter op ad bakken!!

Vi glæder os til festen!

Spøgelsesgangen

Hver nat mellem 2 og 4 hører jeg hurtige små trin i gangen. Det er yngestemanden, der kommer stormende med puden i den ene hånd, dynen i den anden og bamsen under armen. Han stopper i midten af fodenden af vores seng. Først kommer der en bamse flyvende, så en pude, og tilsidst kommer han kravlende op med dynen efter sig og mosler sig godt til rette i "smørhullet". Det er forfærdlig irriterende og skrækkelig hyggeligt!
I morges vågnede han som sædvanlig op ved siden af mig, og skulle så enormt meget tisse. Han lå der og sprællede i forsøget på at holde sig.
"Jeg skal tisse, jeg skal tisse!"
"Jamen så gå op på toilettet"
"Ok - for jeg er hvert fald ik' bange for mørke"
"Jeg er hvert fald ik' bange for mørke!" lød det endnu højere og bestemt. Faktsik fik han sagt det med så meget overbevisning, at han et øjeblik fik overbevist sig selv om sandheden i udsagnet.
Dernæst vraltede han ud af sengen, men idet han åbner døren ud til gangen lyder der hastige trin tilbage mod sengen og en skræk i stemmen, som ikke høres ofte fra den ellers totalt frygtløse 3-årige: "Jamen, der er jo spøgelser!"
Så var der ikke andet at gøre end at stå op og gå på spøgelsejagt!

Tillykke

I anledning af min nevøs og mine sønners fætters 14-års fødselsdag lægger jeg lige et billede på, der viser deres beundring for deres store fætter. Billedet er godt nok 9 måneder gammelt, men de er stadig lige betagede af ham og hans evner!

Og så fandt jeg lige et billede mere, hvor han slapper efter at have lagt fliser i vores indkørsel!

Tillykke! :-)

Vil du høre en hemmelighed?

Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen blev jeg betroet en hemmelighed af en hviskende og storsmilende 4½-årig: "Far har lovet, at jeg må hjælpe med at hente julekasserne, når vi har spist!"


Og så blev der ellers guflet aftensmad, så man kunne få begyndt julen. Der blev danset nissedans, og nu ligger der nissetøj spredt rundt i hele stuen. Og mon ikke så også julestemningen snart indfinder sig?

Vinteren er her

Nu har vinteren for alvor meldt sin ankomst til vores nærområde. Det betød, at der skulle ryddes fortov på denne skønne morgen ... og selvfølgelig var manden ikke hjemme, så det var undertegnede, der fik æren af at trække kold morgenluft ned i de trætte lunger mens kosten blev svinget og saltsækken fundet frem fra skuret. Men når månen smiler, gadelampen lyser stille, og man for en gangs skyld er den første på gaden til at få ryddet, så er det ikke så ilde endda!

Eftermiddagen blev fordrevet med en gåtur i den smukke skov. De tre ældste var gået i forvejen for at lege lidt ved "legetræet", og så kom mindstemanden og jeg, da vi var klar. Han syntes det var passende, at han havde løvehuen på idag ... gad vide, hvad hesten har tænkt.

Med sådan et firkløver kan man da kun føle sig heldig!

En ven at tale med

Op på cyklen og afsted til børnehaven ad isglatte og livsfarlige cykelstier. Den 4½-årige cykler pænt ved siden af mig, mens munden kører. Efter en udsædvanlig pause på et minuts tid kommer denne dialog så:
4½-årige: "Ved du hvorfor jeg cykler ved siden af dig?"
Mor: "Nej?"
"Fordi så har jeg en at snakke med"
"Ja, det er altid godt at have nogen at snakke med".
"Men jeg har jo faktisk to jeg kan snakke med ... jeg har jo også Jesus!"

Det er da mærkeligt ...

Så skinner solen endelig!! Skønt og dejligt og smukt ... og det eneste jeg går og tænker på er, hvornår den dog holder op, for jeg kan ikke holde ud at se på de beskidte vinduer!
Det er da noget mærkeligt noget!!

Den stærkeste

4½-årige: "I børnehaven har vi en mormor-sang. 'Alle har en mormor'"
Mor: "Nå. Ved du hvem din mormor er?"
"Nej"
"Det er Bedstemor"
"Hvorfor hedder hun Bedstemor?"
"Det er fordi hun er den bedste"
"Nå. Hvorfor hedder han så Bedstefar?"
"Det er fordi han er den bedste"
"Nej - det er fordi han er den stærkeste!"

Julebagningstræning

Eftermiddagen blev tilbragt med at træne til julebagningen. Modellervoksen blev hevet frem, og så gik produktionene i gang med stor iver og kreativitet.
Den ældste mente, at hans værk skulle foreviges, så her kommer et billede.

"Mor, kan man se, at de kigger forelsket på hinanden?" Tjo - og hvis I ikke kan se det, så har jeg sagt det nu!

Den første "sne"

Og for en smuk dag. Den begyndte med solskin - ja, da solen altså stod op. Så på med hue og vanter og op på cyklen. Da vi nåede halvvejs kørte vi ind i en haglstorm. Og mens jeg syntes det var træls med våde bukser og en øredøvende larm på cykelhjelmen, kørte den 4½-årige ved siden af mig og nærmest hoppede op og ned på cyklen. Han sang for fuld kraft: "Det sner, det sner. Det er den første sne!" altimens han hjulede derudad.
Desvære forsvandt haglene hurtigt, så selvom 15 børn stod i kø i garderoben for at få flyverdragterne på igen, nåede de ikke megen leg i "sneen".
Men glæden og gensynsglæden var til at tage at føle på. Og det er jo en god start på en ny dag!

Legotanker

I aften blev der tid til at give de to ældste lidt kvalitetstid. Den blev brugt til at bygge lidt videre på den Lego-togbane de fik i fødselsdagsgave.
Se, problemet var, at moren næsten nød at bygge mere end drengene, og da de var færdige med deres små projekter, fortsatte moren med bare lige en enkelt kran mere ...
Jeg har pakket det væk nu af frygt for at fortsætte. Spørgsmålet er bare, hvorfor det var så rart at sidde og bygge?

Mulige svar:
1) Der er en enkel og fejlfri byggevejledning.
2) Man behøver ikke være kreativ eller tænke selv.
3) Det er en overskuelig og afgrænset opgave.
4) Følger man vejledningen får man et perfekt resultat.

Jeg skulle nogle gange ønske, at livet var lige simpelt - men det er det ikke, og sikkert derfor var det en lise for sjælen at få lov at bygge et par Lego ting!

Jeg har det fint

Det er Mortens aften. Jeg har hverken spist and eller Morten.
Og jo tak, jeg har det ganske udemærket alligevel!
Tilgengæld bød aftenserveringen på en riskiks med brunost - og lige nu vil jeg gå hen og lave et glas appelsinjuice til mig selv og et til ham, der sidder klistret til computeren.

En ked dreng

Efter laaaaang tids plagen og en times net-sikkerhedskursus igår aftes var timen endelig kommet, hvor faderen havde lovet ældstesønnen at blive oprettet på Facebook.
Men ak, de var ikke kommet ret langt ind i registreringen, før de blev afvist.
Man skal nemlig "heldigvis" være 13 år for at kunne oprette sig med en profil. Vi er fredet indtil han bliver snu nok til at sno sig udenom aldersbegrænsningen!

Ser fremad ...

Ih, hvor jeg ser frem til, at vi kan få andre nyheder end dem om desperat kæmpende amerikanske præsidentkandidater. Hvor lang pause får vi mon inden cirkusset igen begynder? 2 år? 2½ år? 3 år?
Jeg glæder mig!

Livets store mirakel

I går havde vi glæden af, at få besøg af en lille 3.500 g, 16 dage gammel skønhed. Han var helt vidunderlig, og man sættes pludselig tilbage i tiden og kan huske, hvordan det var, da man selv sad med de små størrelser i hænderne og faldt i svime over deres finhed, skønhed og totalt uskyldige liv. Og mindet om de vågne nætter og den ufattelige træthed kom også.

Sådanne perfekte fingre, en skøn mimik og en hud der er så blød som det blødeste man kan tænke sig.

Med tilladelse af babyens storebror fik mine to yngste lov til at holde ham, og de var stolte over tilliden, der blev vist dem.

På spørgsmålet om den 4½-årige havde lyst til at vi fik en baby i familien var svaret "nej". Og det var jo meget helidgt!