tirsdag den 17. november 2009

Valgfrihed

Jeg ved ikke, hvad der er værst:
  • At stemme på Kristendemokraterne - fordi ens svoger stiller op for dem.
  • At stemme på det Radikale Venstre - fordi ens anden svoger stiller op for dem.
  • At stemme på den søde, smilende, unge dame fra Venstre - fordi hun ser smart ud og sikkert også har små børn som jeg.
  • At stemme på lokalisten uden at vide, hvad de står for - fordi de ikke har store partiorganisationer i ryggen, og derfor er lidt "underdog".
  • At stemme blankt - fordi man bare ikke kan bestemme sig.
  • At undlade at stemme - fordi der bare ikke har været tid til at sætte sig ind i al deres snak og tomme løfter.
  • At glemme at stemme - fordi man har dødtravlt på arbejde og to syge børn.
Godt der kun er kommunalvalg hvert fjerde år!