Navlestrengssmerter

For et par uger siden mødte jeg en bekendt hos isenkræmmeren, der var ved at proviantere til hendes 17-årige datter, der havde plaget sig lov til at tage på Roskilde Festival. Vi stod og delte lidt moderbekymringer, og da vi skiltes sagde jeg nok så kækt: "ja, ja, der bliver jo klippet lidt i navlestrengen hver dag."
Men ak - den sætning har fulgt mig i hele sidste uge. For der var mine to ældste taget på en uges børnelejr. Jeg skal love for, at der blev klippet navlestreng den uge - og det var MIG, det gjorde ondt på!


De var bare så klar til at drage ud i verden. De var spændte, tændte og helt oppe at ringe over udsigten til en uge med leg, sjov, bål, sketch, sang, fodbold og masser af jævnaldrende drenge at lege med og piger at imponere.


Og inden afgangen fik de også den obligatoriske tale - denne gang af faderen: Husk nu at få solcreme på, husk nu at tisse ofte, husk nu at vaske hænder inden I spiser, husk nu at gøre, som de voksne siger, husk nu at tage rent tøj på, husk nu at de voksne er der for at hjælpe jer, husk nu at børste tænder, husk nu ... Til sidst måtte jeg gå væk for at få luft og få grinet af, for hvor typisk er det ikke? De voksne kommer med talen, og børnene nikker og siger ja, og lader ALT gå ud ad det andet øre. Jeg tror ALLE forældre har holdt talen, og jeg tror at ALLE børn har ladet den gå upåagtet hen. Jeg kunne ikke holde latteren tilbage.

Afskeden med drengene gik fint - vi var heldige, at de gad sige farvel. Siden gik der en hel uge uden så meget som en eneste lille lyd fra dem!


Mandag havde faren et arbejdsmæssigt ærinde på lejren, og jeg sad spændt derhjemme mandag aften med "navlestrengssmerter" og afventede en fyldig rapport. Den lød sådan her:
"Hvordan havde de det?"
"Det ved jeg ikke?"
"Så du dem ikke?"
"Jo"
"Jamen spurgte du dem ikke, hvordan de havde det?"
"Jo - men de ville da ikke snakke med mig"
En lille trøst var det dog, at de ikke faldt faren grådkvalt om halsen.


Lørdag aften skulle vi så hente dem. Jeg må sige, at det ikke var den store, varme modtagelse vi fik. Vi var velkomne, men der blev hverken krammet eller klæbet. Og så fik vi ellers lov til at være med til det store afslutnings-show med sange og sketch og lejravis - fuldstændig som da jeg selv var på børnelejr. Og aftenen sluttede på perfekt vis med lejrbål og en udsigt, som slet ikke kan betales eller beskrives ud over vestsjællands bakker.

At de to drenge har haft en FANTASTISK uge, skal der slet ikke herske tvivl om! De har haft en uge, som overgår det meste af de andre ting, de har oplevet.
En af dem mente, at én børnelejr om året er for lidt.
Den anden fortalte igår, at han nu vidste, hvad han skulle være, når han blev stor: Spejderleder.

De har også været meget betænksomme over for deres mor. De havde næsten ingen beskidt vasketøj med hjem! Den ene havde et fuldt sæt tøj, og så det han havde på! Det er da økonomisering og CO2 besparende. Næste år tror jeg bare, at jeg nøjes med at pakke halvdelen af det, jeg havde pakket i år! For der er slet ingen tvivl i drengens sind om, at de selvfølgelig skal med næste år igen!

Nyt grej

Jeg er jo gift med lidt af en "grej-nørd". Så i dag kom pakkeposten forbi med en pakke, som jeg ikke kendte noget til.

Jeg fik lov til at åbne den, og inden i var der en "tørremaskine". Det er sådan en sjov tingest, der kan lave tørret frugt, grønsager, svampe og krydderurter. Vidunderet skulle afprøves, og vi tog, hvad vi lige havde: Et par æbler, en banan og en håndfuld kirsebær.

Nu står den henne i køkkenet og tørrer lækkerier i to af de tre bakker, der var med, og vi venter meget spændt på resultatet! Måske skal der tørrede kirsebær på havregrynene i morgen tidlig?

Sommer!