onsdag den 21. april 2010

Lots of ash - no cash ...

Det må bare ikke være sjovt at være islænding i disse dage ... jeg tror de fleste har et lidt anstrengt forhold til den lille vulkanø mod Nordvest.


Personligt gik det op for mig torsdag formiddag i sidste uge, at det nok også kom til at påvirke mit liv. Jeg havde tilbragt ugen på et givende kursus om "human sexuality" og "parent education". Vi boede på et ganske pænt kurhotel med masser af lettere overvægtige tyske, russiske og slovenske/kroatiske pensionister, der troppede op i restauranten iført uklædelige jogging-/træningsdragter og kondisko. Hvorfor??
Resten af tiden daffede de rundt i badekåbe og badesandaler mellem værelserne, poolområdet og spa-behandlinger.
Vi andre sad numsen flad til god, givende og ikke mindst kompetent undervisning og udnyttede vores netværk til udveksling af idéer, ressourcer og viden. Nå ja, og så var vi fire stykker, der inden ugen var omme havde et stambord i caféen ved siden af mødelokalet ;-).

Hjemtur
Torsdag læser jeg tilfældigt på jp.dk, at en vulkan sender askeskyer op og giver uregelmæssig luftfart. En time senere går det op for mig, at jeg jo skal flyve hjem næste morgen, og at det dermed kommer til at påvirke MIG!
Adskillige danske, norske og engelske nyheds- og vejrsider blev fulgt flittigere end der blev deltaget i undervisningen den eftermiddag.
Og kl. 18 var planen klar: Vi var fem, der skulle til henholdsvis København, Oslo og Stockholm. Ingen lejebiler kunne fås i Slovenien. Kroatiske lejebiler kunne vi ikke få lov at køre internationalt, så planen blev en taxi til Graz, og derfra lejebil one-way til Oslo med et par stop til at sparke os andre af. Prisen var horribel, men med fem til at dele den, og sammenholdt med, at vi får flybilletten refunderet og sparede et par overnatninger kunne det ikke gøres bedre.
Vi kom afsted kl. 20 fra hotellet. Og så gik det ellers derudad. Det gik som smurt - trafikken var samarbejdsvillig, køerne få (foruden den omfart, der kostede os en time ved Hamburg ). Chaufføerne var dygtige. Første mand kørte til klokken 3 om morgenen - den anden til kl. 9. Vi to kvinder fik til opgave at holde snakken gående, så chaufførerne ikke døsede hen, hvilket vi selv syntes vi klarede ganske udmærket.
Klokken 13.08 fredag eftermiddag blev jeg sat af i Kastrup (nøj, hvor var der stille!!), og resten af selskabet fortsatte mod Göteborg (hvor de to svenskere blev sat af for at tage toget resten af vejen), og lejebilen blev afleveret på Gardamoen 45 minutter før de 24-timers lejetid var gået.


Endelig i Kastrup

Pyyyyhhhh ....

Men jeg har ikke et sekund fortrudt den hurtige beslutning om at skynde os hjem i bil! Nogle af de andre kursusdeltagere har brugt op til 77 timer i adskillige tog, færger, taxaer etc. for at komme hjem til deres destinationer i Finland, Norge, England og Skotland.
Som souvenir har jeg forøvrigt stadig et blåt mærke på hver balle efter at have siddet 1551,1 km oven på seleholderne i midten på bagsædet af en Mercedes A.