fredag den 26. juni 2009

Sikke fester

Så er der igen sket en masse i familien. Det er sjovt, som tingene har det med at klumpe sig sammen når en årsafslutning nærmer sig: december og juni.
De to ældste har været til klassefest med Hawaii-tema. De tog glade afsted med gele i håret og bare arme. De kom lige så glade hjem med - fortællelystne om alle de sjove ting de havde lavet.


Samme uge var der besøg på skolen for den nye skoledreng. Han var spændt - meget spændt, men havde en god dag, og fik leget lidt med de nye klassekammerater. De fik endda en opgavebog med hjem, som de kan bruge sommerferien på at lave.


Om eftermiddagen fik han så overrakt sin skoletaske. Den faldt vist i god jord! :-)


Men den stakkels lillebror skulle heller ikke snydes, så han fik også en opgavebog, som han konsekvent kalder sine "lektier", så nu sidder han og laver prik-til-prik, det lille hoved.

Og i samme uge var der sandelig også sommerfest i børnehaven. Den 5-årige skulle optræde som ridder i "mini-klubbens" skuespil for alle forældre og søskende - men ak. Der havde han oplevet for meget, og jeg blev ringet til børnehaven ved middagstid for at hente en feberhed dreng. Så ingen sommerfest til ham, ingen skuespil, ingen ridder :-(
Det var nedtur, men han var "heldigvis" så dårlig og havde så meget feber, at der ingen tvivl var om, at han skulle ligge i sofaen.

Vi afsluttede ugen med et bryllup + reception om lørdagen, og tog så lige en fødselsdagsfest hos Faster om søndagen.

Sig ikke, at vi er asociale og aldrig kommer ud!

Ingen kommentarer: