søndag den 30. august 2009

Tilbageblik på første skoledag

Mathæus, 5½, er begyndt i skole! Det er nok den største forandring der er sket i familien Müller i løbet af den sidste 1½ måned.
Vi har nu tre store skoledrenge, der hver morgen fræser ud af døren med madpakken i tasken og tasken på ryggen.

Moren har - som sædvanlig - haft sine bekymringer. Var han nu klar? Kunne han klare udfordringen? Kunne han begå sig i en skolegård? Var han for ung? Ville han blive drillet? Og alle de andre ting, som kun mødre kan gå og tænke over.

Som så ofte før er al den bekymring gjort til skamme. Han stortrives! Han har det som blommen i et æg, og han følger flot med i klassen, og i følge læreren er han en af de få, som faktisk kan sidde stille. Alle beskeder kommer med hjem, og han kan redegøre for absolut alt, der foregår og bliver sagt (hvis han altså vil!) Vi har faktisk fået en dreng, der ikke har været gladere. Og vi har fået en dreng, der er utrolig træt som følge af alle de nye ting og udfordringer han får, men ingen tvivl om, at han har det godt. En anden positiv ting er, at han leger bedre med sine brødre nu. De to store har lettere ved at acceptere ham med ind i legen, for nu er han også en skoledreng. Og de to yngste, der har været vant til at se hinanden hele dagen i børnehaven, kan nu mødes om eftermiddagen og glædes over at kunne lege sammen.
Og når børnene har det godt - har moren det også! :-)

Ingen kommentarer: