Livets store mirakel

I går havde vi glæden af, at få besøg af en lille 3.500 g, 16 dage gammel skønhed. Han var helt vidunderlig, og man sættes pludselig tilbage i tiden og kan huske, hvordan det var, da man selv sad med de små størrelser i hænderne og faldt i svime over deres finhed, skønhed og totalt uskyldige liv. Og mindet om de vågne nætter og den ufattelige træthed kom også.

Sådanne perfekte fingre, en skøn mimik og en hud der er så blød som det blødeste man kan tænke sig.

Med tilladelse af babyens storebror fik mine to yngste lov til at holde ham, og de var stolte over tilliden, der blev vist dem.

På spørgsmålet om den 4½-årige havde lyst til at vi fik en baby i familien var svaret "nej". Og det var jo meget helidgt!