lørdag den 22. november 2008

Vinteren er her

Nu har vinteren for alvor meldt sin ankomst til vores nærområde. Det betød, at der skulle ryddes fortov på denne skønne morgen ... og selvfølgelig var manden ikke hjemme, så det var undertegnede, der fik æren af at trække kold morgenluft ned i de trætte lunger mens kosten blev svinget og saltsækken fundet frem fra skuret. Men når månen smiler, gadelampen lyser stille, og man for en gangs skyld er den første på gaden til at få ryddet, så er det ikke så ilde endda!

Eftermiddagen blev fordrevet med en gåtur i den smukke skov. De tre ældste var gået i forvejen for at lege lidt ved "legetræet", og så kom mindstemanden og jeg, da vi var klar. Han syntes det var passende, at han havde løvehuen på idag ... gad vide, hvad hesten har tænkt.

Med sådan et firkløver kan man da kun føle sig heldig!

Ingen kommentarer: