Åhhh, så poetisk man nogle gange kan blive. Men jeg har bare oplevet noget, som ikke rigtig kan beskrives med ord - og med rette - for det var musik. Jeg har tre gange denne weekend mødt musik, som har rørt noget i mig.
Første gang var ved julegudstjenesten i går, hvor der var et dejligt, livsglad kor, Connect, der med deres friske smil og smittende glæde formidlede julens budskab på en dejlig og vedkommende måde.
Anden gang var i dag. Jeg havde begivet mig ud på "sjopping" som min 8-årige siger. Og der, midt i storcentret stod der 7 teenagere og frembragte den skønneste musik! Der var 5 der spillede xylofon/marimba, en på div. slagtøj og en bag trommesættet. Og når jeg siger xylofoner, så mener jeg det. Der stod 6 kæmpestore 3-4 oktavers instrumenter af forskellige materialer. Og som de da kunne spille! Jeg har aldrig hørt noget lignende - og pludselig stod jeg der og blev flov over at stå og tude over musikken i et storcenter - men på en eller anden måde rørte det ved nogle følelser inden i mig, som det var længe siden, der var nogen, der havde været i kontakt med. En helt tilfældig oplevelse, men så absolut tiltrængt!
Tredje gang var her i aften, hvor Trine Gadeberg (Pyt) gav en helt igennem dejlig koncert. Hun kan synge - og hun har charme og frisk livsglæde, som ikke gjorde oplevelsen mindre. Igen fik jeg motioneret nogle følelser derinde.
Så nu er jeg mæt i sjælen, og nyder tilstedeværelsen af manden, der prøver at få juletræet til at stå lige!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar