søndag den 25. januar 2009

Lidt af hvert

Og hvordan livet ellers har formet sig siden jeg sidst var aktiv på bloggen? Travlt!

Jeg vidste det, da jeg begyndte på arbejde igen efter jule/nytårsferien. Når man har et blad der skal udgives hver måned, ja så er det med at holde ferie jo bare ensbetydende med, at man så skal løbe hurtigere enten før eller bagefter. Og at der så også lige var en kvindeweekend jeg var ansvarlig for, der sprængte alle rammer med hensyn til deltagere, ja så var banen ligesom kridtet op ...

Da vi så midt i det hele også får besøg af nogle indbrudstyve, ja så var det ikke lige med i den stramme tidsplan.

De blev ganske meget rigere - og forsikringsselskabet fattigere. Men jeg mistede desværre også 3 dages arbejde, der lå på min arbejdsPC. ØV! Og som den 5-årige fortalte i børnehaven: "Nogle røvere har stjålet vores julegave!" Og så alt besværet og al den ekstra energi, som jeg syntes det tappede. At andre har været overalt i mit hus, rodet i mit tøj, haft alle tasker, skabe og skuffer åbne er grænseoverskridende og ubehageligt. Selv mit og mandens pas har de taget - så nu er der to illegale indvandrere eller andre kriminelle der render rundt og kan bruge mit cpr-nummer og min identiet. Det skal man ikke dvæle for længe ved, for så begynder det at blive lige lovligt thriller-agtigt.

Men nu er jeg ved at have styr på mig selv igen. Det hjælper med en sofasøndag. Jeg har ladet manden repræsenter familien da skolens legeplads skulle nedlægges, og børnene har haft en dejlig dag foran computer og playsatation ... (må lige sige - for den dårlige samvittigheds skyld - at de skam også har været ude og lege allesammen og fået en daglig portion motion og frisk luft). Vasketøj og nullermænd er her stadig imorgen, så det tager jeg ganske roligt!

Ingen kommentarer: