fredag den 27. februar 2009

Selvpluk

Dagen har budt på solskin, og det har da givet en smule mere energi, end dagen lagde ud med.



Så nu har jeg selvplukkede "buketter" fra haven til at lyse op i min stue: Vintergækker og erantis. Det føles godt og står godt til en nystøvsuget stue, hvor der næsten er ryddeligt.




Man kan mærke, at foråret og lyset er på vej. Jeg kommer konsekvent for sent igang med aftensmaden, fordi jeg ikke helt har vænnet mig til, at der stadig er lyst, når den tid nærmer sig. Men i dag er jeg med. Risengrøden står og simrer, mens jeg får børnepasning for mine licenspenge. Roen sænker sig - ahhhh ... fredag aften, sabbatshvile, weekendhygge og familiesamvær står på programmet. Dog mangler vi farmand - men han er her imorgen igen!


Ingen kommentarer: