Det store arkivskab

Min blog lider af lange pauser. Det skyldes ikke, at der ikke sker noget - det er lige netop det, der er problemet: Der sker for meget til, at jeg også kan finde de små tidslommer der skal til for at få sat mig ned og skrevet.

Og det er noget skidt, for jeg har en hjerne, der fungerer lidt alternativt. F.eks. har jeg brug for at skrive. Jeg har brug for at få skrevet ting ned, så jeg kan få dem arkiveret de rigtige steder i hjernen. Jeg skal have alting indenom i overetagens store nervespindelvæv et par gange, før jeg er færdig med at fordøje indtryk, oplevelser og begivenheder.

Hvis jeg ikke får det gjort, så vælter tingene ned over mig på ubelejligede tidspunkter, og det er som om, at en ting ikke er rigtig "lukket af", før jeg har fået lagt den i mit mentale arkivskab. Jeg oplevede det sidste år ved denne tid, hvor først en halsbetændelse, siden en influenza lagde mig i sengen i rigtig mange dage. Nogle mennesker ser film, læser bøger, løser sudkoku, når de er sengeliggende. Jeg lå bare og arkiverede.

Jeg fandt ud af, at jeg var 2½ år bagud med "bogføringen". Der havde simpelthen ikke været tid til det mentale oprydningsarbejde siden mindstemanden blev født. Det var en tid med utrolig mange skift, ændringer, syge børn, søvnløse nætter, amning, flytning, ombygning osv, osv, osv. Alt det brugte jeg 6-7 dage på at fordøje og få lagt i de rette mapper, og siden da har jeg ikke beskæftigt mig mentalt med den periode.

Jeg tror, at bloggen her hjælper mig til at få sat styr på nogle af de ting. Den hjælper mig til at parkere nogle tanker og begivenheder, så jeg ved, at det behøver jeg ikke gå rundt og huske på, og desuden bliver jeg jo tvunget til at tænke tanken til ende, mens jeg sidder og skriver.
Så derfor sidder jeg og blogger denne smukke fredag middag, hvor jeg burde: gøre rent, vaske vinduer, fylde min krukker med de smukke blå stedmoderblomster jeg købte idag, pakke, svare emails, hente salven på apotekt de to ældste lige har fået ordineret til deres børnesår, aflevere biblioteksbøger osv. Men nej! Lige nu havde jeg brug for at få vendt et par tanker.
Bliver mine indlæg lidt for terapeutiske engang imellem, så ved du nu, hvorfor: Det er bare min hjerne, der er skruet sådan sammen.