Hvis menneskeheden kan deles op i ovenfornævnte to grupper er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvor min 5-årige skal placeres. Hele sommeren har han vandret rundt ude i haven og spist bær. Enten fra hånden og i munden, eller ned i en skål først, og så nyyyyyde dem i fred og ro senere. Og da vores have kun frembringer det, den selv kan uden menneskelig intervention, så har han haft rigeligt af hindbær, ribs, stikkelsbær, vilde jordbær, blommer, solbær og nu brombær og hyldebær. Lillebror følger også pænt med, men der også en snert jæger i ham, må man sande, når han kommer farende med den ny-snittede lanse, som storebror har fremstillet i SFO'en!
Fredag morgen fandt jeg dog den 3-årige siddende ude på trappen med en skål fuld af hyldebær. Og mindsandten om han ikke fik spist to hele klaser. Jeg synes de er sure, men det utroligt, hvad man kan få ned, når bare man selv har plukket dem, og selv har valgt det.
Hans C-vitamin depoter må være fyldt godt op.
I dag gik vi så på kastanjetur. De to mindste og en kammerat. Udstyret med hver sin pose blev der gået til den. Og kastanjer og andre "kerner" er der nok af i år!
Og smukke er de da, når de er "nyfaldne" og helt skinnende og glatte.
Da vi var kommet hjem med fyldte poser, skulle høsten gøres op, så alt blev hældt ud på spisebordet, og så blev der talt.
Den 5-årige havde samlet 62 kastanjer, og 22 "æg", som han kalder skallerne. "Ja, det bliver jo så altså 11 æg i alt, for de er jo gået i stykker!" rettede han det til. Jeg kan da godt forstå, at matematiklæreren er lidt opgivende overfor, hvad hun skal bruge dette år på!
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar