søndag den 31. maj 2009

Tingene skal jo gøres ...

Selvom vi mest havde lyst til en doven dag i en hængekøje i skyggen, så måtte vi erkende, at sommerhuset lige trængte til den sidste finish inden udlejningssæsonen for alvor banker på. Vi fik slået græs, vasket vinduer, hygget på terrassen og styr på diverse digitalbokse, satellitbokse etc. så tyskerne kan få set deres sædvanlige programmer, når de nu har vovet sig helt herop til Danmark.

De to små hyggede sig med at gynge stort set hele dagen - når de da ikke lige skulle rundt og tjekke, om hulerne stadig er der, og om alt så fint ud i området.

Dagen blev sluttet med en tur til stranden, hvor vi pyntede lidt på et sandslot og fik våde busker.




Hjemturen gik over land - langt væk fra motorveje - for hvor er der smukt i Danmark, når solen skinner, og det hele står smukt og grønt og blomstrende.

Ingen kommentarer: