Du ved du har drenge, når ...

Den populære række af "du ved du har/er, når ..." får nu også en plads på denne blog.

Jeg er jo velsignet med fire sønner, og gang på gang må jeg forundres og forglades over den forskel der er på kønnene. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ville have været i forhold til at have en datter, men jeg har da mig selv som modpol - og jeg husker da en smule fra min egen barndom og opvækst.

I går foreksempel nåede vi både at være til sabbatsskole, gudstjeneste, bryllup (som farmand var præst ved), reception, støttekoncert for ADRA med efterfølgende oste- og kagebord og auktion (som farmand var auktionarius ved). Lidt af en kraftpræstation for en familie af vores størrelse, men det forløb fint, og jeg var stolt over alles indsats (både farmands og børnenes).

Her kommer så første "du ved, når":

1) I kirken, da bruden kommer ind, er den 8-åriges eneste kommentar, da han ser slæbet på den
ellers fantastiske kjole:
"hvorfor køber damerne altid deres brudekjoler for lange?"

2) Her til morgen sad jeg med de fire guldklumper og indtog den frisklavede havregrød, og pludselig sidder jeg i centrum af en "vil du se mine muskler-konkurrence". Der sidder fire fyre med lilla hoveder og udstikkende frøøjne og strammer deres "overarme".

Og ja, jeg ved godt, at jeg har drenge!