Den anden

Prøvede det umulige i dag ... at tage en middagssøvn. Min mand havde sagt: "Gå lige op og læg dig en halv time".

Tak, tak!

Inden da havde den 2½-årige lige spredt et helt Strategospil ud over gulvet, og jeg fik sagt: "Ryd lige det der op igen!" inden jeg forsvandt op ad trappen.

Se, det var en dårlig idé! For det mente den 2½-årige ikke var hans ansvar, og nu var bolden jo spillet over til farmand, for jeg var gået ovenpå.

Men i et akustisk udfordret hus som vores kunne jeg nu ligge i min seng og høre min søns højlydte indignation over, at han skulle rydde det op, som han selv havde smidt ud.

"Hvorfor det, Far?"

"Mig giiiiiider ik?"

"Mig VIL ik!"

"NEEEEEEJJJJJ!"

Jeg lå og fik associationer til andre, som heller ikke mener, at de skal rydde det op efter sig selv, som de smider alle vegne, og jeg tænkte faktisk, at hvis deres forældre bare havde været lige så standhaftige og tålmodige som min mand var nedenunder, så kunne det være, at vi havde sluppet for at vade i cigaretskodder, slikpapir, cola- og øldåser, når vi færdes på gader og veje.

Så ja - jeg nøjedes med 4 minutters middagssøvn, men kom tilgengæld ned til en dreng, der havde lært lidt mere om, at man ikke bare smider om sig med tingene ... lige indtil næste gang ...