fredag den 29. august 2008

Fredagstravlhed

Her til morgen nåede vi både at bage boller til hele Mariehønestuen og lave sunde havregrynskugler uden sukker til hele børnehaven (godt de kun er 17 børn tilbage...). For de to yngeste skulle jo slutte en livsfase idag.

På mandag begynder så en ny dagligdag i en ny børnehave. Det tegner godt. De fik for to dage siden et flot brev hver i postkassen. Der var sat klistermærker på konvolutten og den var håndskrevet.

I brevet stod der en lille hilsen fra børnehaven og hvilke figurer de har på deres plads og vandglas - store fremskridt. Det skifte kan kun være til det bedre!

Men nu venter så en fredagsrengøring herhjemme, weekendindkøb og regøring af hele skolen inden vi kan lade sabbatsroen indfinde sig.

Og med den dagsorden bliver man jo bare endnu mere taknemmelig over den bilfuld af nystrøget tøj manden kom hjem med i nat - tak Mor! :-)

Ingen kommentarer: