Der kom et guldkorn mere fra den 4½-årige, som jeg også bare må dele. Utroligt hvilke ting, man får at vide, som man slet ikke anede.
At spise med ham er en udfordring uden lige, fordi han - i omgivelsernes øjne - er forfærdelige langsom! I går aftes kom grunden så:
"Jeg spiser så langsomt, for så ligger maden pænere i maven."
Så er det slået fast!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar