søndag den 17. august 2008

Nogen gange går det helt anderledes

Dagen igår begyndte så fint - med at skulle skynde sig ud af døren for at nå i kirke til tiden. Bortset lige fra det, så var det en dejlig dag. Solskin, varme, hygge på terassen, en slapper i hængekøjen og "sejletur" med vandmelonerne.


Min førstefødte klagede dog godtnok over, at han frøs - så han fik et tæppe over sig i hængekøjen. Til sidst trak han indenfor på sofaen ...

mens feberen steg og steg. Da vi nåede de 40 fik han en panodil og faldt i søvn.
Fordelen var, at der så blev mere frugtsalat til os andre, som mindstemanden havde hjulpet med at tilberede under dybeste koncentration!!


En hård nat for faderen, som blev bestilt som nattepasser, mens jeg fik lov at sove i den syges seng. Se, sådan kan en dag udvikle sig helt anderledes, end man havde tænkt sig!

Ingen kommentarer: