Så er det afgjort

Så er det afgjort. Den 4½-årige skal skifte børnehave, og den yngste skal ikke begynde i den børnehave vi først havde tænkt. Vi har aldrig haft den store glæde over stedet, som vi nu har besøgt dagligt i 1½ år - og her i sommer gik det helt galt. En pædagog sagde op midt i strejken. Lederen blev sygemeldt med stress (hmmmm....) først på sommeren, og en pædagogmedhjælper sluttede. Institutionens mest engagerede og ansvarsbevidste medarbejder - en 20-årig pædagogmedhjælper - skal på uni, så han stopper i morgen. For en uge siden fik vi så at vide, at den sidste pædagog i børnehaven (souschefen) har sagt op pr. 1. september!
Det er ikke det kaos, vi vil byde vores børn - og hvilken indkøring til børnehavelivet havde det lige være for den yngste med lutter vikarer?
I dag har vi så set på en anden børnehave i området, og efter en halv time der, var vi ikke i tvivl om, at de begge vil komme til at få det bedre der. Og vi som forældre vil også føle os meget mere trygge ved at aflevere dem der, end den nuværende løsning.
Tankerne kredser alligevel omkring rigtigheden af valget - men mavefornemmelsen er god indtil videre, og den skal jo få lov til at bestemme engang imellem.
Men det havde nu været fedt, hvis der lå en skovbørnehave sammen med kirken på den anden side af vejen ...