tirsdag den 9. september 2008

Dagens status

Så blev det aften igen – og tid til dagens 15 minutters internet til ågerpriser.



Dagen har været umådelig indholdsrig hvad undervisningen angår, og min sjæl er blevet plejet, mine øjne åbnet for nye ting, og erfaringer er blevet udvekslet mellem deltagerne.


En irriterende hovedpine blev kureret på en nærliggende café i en pause i eftermiddagens maratonmøder. Det er nok ikke sidste gang den bliver frekventeret. Dens chokoladekort var længere end en dansk smørrebrødsseddel – i morgen har jeg lovet mig selv en varm kop mørk chilichokolade!

Savner dog mine kære, selvom jeg nyder tiden fri fra dagligdagens huslige sysler og stress. Så meget savnede jeg dem, at mit mobilselskab blev en del rigere her i aften, da jeg måtte fortælle dem – én ad gangen – at jeg elsker dem allermest i hele verden!


Byen er meget smuk her oppe fra 7. etage – og jeg skulle ønske, at jeg kunne dele oplevelsen af både udsigt og møder med min mand. Men det må vi have til gode til en anden gang...


Ingen kommentarer: