Home, sweet home

Jeg satte fødderne på dansk jord igen fredag aften - og siden da har de bevæget sig hurtigt! For selvom det også er hyggeligt at have far for sig selv, og selvom man elsker sin Farmor og Opa, og selvom det er sjovt at lege med fætrene, så er det anderledes, når der er en i familien, der mangler, og hverdagens rutiner ændres.

Og det må der så bødes for bagefter...

Weekenden var travl med årsmøde. Især for farmand! Børnene havde en fantatisk lørdag med børnemøder, hobbyaktiviteter, rundbold, hoppeborg, fodbold og en masse gamle og nye venner.



Men søndag kom nedturen så. Intentionen om alt det, jeg skulle nå den dag forsvandt som dug for den sol, der skinnede på os udenfor. Mindstemanden var på det tidspunkt så overtræt og forvirret, at ALT var forkert - ALT! Og han er jo ikke kendt for at indelukke sin frustration, så jeg tror nok, at alles tålmodighed blev prøvet lidt ekstra den dag. Så var det jo godt at få en hoppetur på trampolinen med Onkel A! Og smoothies til hele banden hjalp også på humøret hele vejen rundt.




Nu er hverdagen hårdt og brutalt slået ned i huset igen - men det giver trods alt en vis tryghed.