Misforstået tidtagning

I aften har både manden og jeg - på skift - løbetrænet! Ja - du læste rigtigt.
Vi skal løbe med i DHL stafetten på fredag, så vi skulle jo have en idé om benene kan bære de 5 kilometer.
Heldigvis har vi to søde og trofaste vandbærere og heppere, der cykler ved siden af os. Og i dag skulle vi så måle, hvor lang ruten var på den ældstes cykelcomputer.
Da manden løb var den ikke indstillet korrekt, så de fik slet ikke noget, der lignede et resultat.

Da jeg så løb, var den indstillet korrekt, og jeg løb så fuldstændig samme rute, så vi kunne finde den nøjagtige distance farmand havde løbet.
Jeg pustede derudad, sparede på kræfterne, men alligevel var pulsen godt deroppe af inden længe. Da jeg havde løbet længe tænkte jeg: Nu må jeg da have løbet 1 kilometer, og jeg spurgte ham, hvad den stod på: Nej, kun 650 m. Pyyhhh ... Vi aftalte, at han skulle sige for hver hele kilometer jeg løb.
Da jeg var næsten hele ruten igennem var vi kun nået til 2,5 km! Jeg begyndte at overveje, om det var for sent af aflyse deltagelesen i løbet på fredag! Da jeg nåede de 3 kilometer opgave jeg, og gik de sidste par hundrede meter hjem. Jeg var nedslået trods den utrolige opbakning og heppen jeg fik fra mine søde sønner!

Velankommet derhjemme måtte jeg lige tjekke helt nøjagtigt, hvor langt det var: Og tænk - så var det tiden, han havde givet mig og ikke kilometerne. Da jeg troede jeg havde løbet 1 kilometer, havde jeg løbet i 10 minutter. Da jeg troede jeg havde løbet 2,5 km havde jeg løbet 25 minutter etc.
Så her kommer den rigtige tid og distance: 5,2 km på 32 minutter!
Jeg ved godt det ikke kan hamle op med min adrætte fader - men jeg kæmper!

Som trøst ved de 25 minutter kom det fra min yngste 7½-årige:
"Mor, jeg synes du klarer det meget godt for din alder!"
Tak skal du lige ha!