onsdag den 3. september 2008

Længe siden ...

Pyyhhh ... det er jo flere dage siden jeg sidst har været her, og det er jo nok fordi, der foregår så meget andet, der tager tiden fra mig, og så er bloggen ikke det, der ligger højest på prioriteten.

Så her kommer der lige nogle stykker i rap.


Mandag var jo så en stor dag. De to yngste skulle begynde i den nye børnehave. Og faren fik æren at være med dem. Som det ses af billedet var det forventningens glæde, der bedst beskrev dagen - og så det, at den yngste ENDELIG fik lov til at få en madpakke med!


Dagen forløb fint. De legede og udforskede det nye hus og den nye legeplads. De fik nye venner og lærte nye uskrevne og skrevne regler.


Den 4½ årige kom stolt hjem og fortalte, at i hans børnehave har de noget, der hedder et "tømmerhold" - og det var han på!!! STORT!! Vi måtte lige have en forklaring på den nye status: Man kommer med på "tømmerholdet", hvis man tømmer sin madpakke - og for første gang i 1½ år er der kommet en tom madpakke med hjem fra børnehave!


Den yngste har taget skiftet fuldstændig som forventet: Fuld fart frem - her kommer jeg! Og så kan man ellers finde ham i dyb leg med togbanen, i armgang ved klatretårnet eller i gang med at lære at mestre en mooncar. Endelig noget mere udfordring. Tilgengæld er det en MEGET træt lille dreng vi har, om eftermiddagen!


Ingen kommentarer: