fredag den 8. august 2008

Den første

Fredag aften ... ahhh ... roen har sænket sig sammen med solen. Børnene sover, gulvet er rent og opvaskemaskinen kører. Manden sidder ved sin computer og i rastløshed finder jeg min. Skal jeg gå på Facebook? Læse blogs? Google? Eller skal jeg endelig virkeliggøre min længe nærede trang til at lave min egen blog?

I aften blev det virkelighed.

Så velkommen til min første post på min første blog! Håber at du vil dele min glæde over ord, Ordet og mit hjertes overflod med mig.

Bloggens titel er valgt, fordi jeg her vil dele (og på den måde huske) de mange små ting, som i dagligdagen fylder mit hjerte, og som dermed vil flyde over i ord. Hvad hjertet er fuldt af strømmer munden over med (Matt 12,34).

Hvilke emner denne blog vil komme ind på vil tiden vise. På forhånd tror jeg, at det vil kunne beskrives i følgende tre ord: børn, tro og dagligdag.

2 kommentarer:

Lene sagde ...

Så er du også i Cyber-Space - kære AM, jeg vil glæde mig til at følge dine tanker her :-)

Kærligst, Lene

Anne-May Müller sagde ...

Ja - jeg kunne ikke modstå trangen længere.